Gode takter, men også mangler i ny aftale om Særligt Tilrettelagt Uddannelse

De sidste par år har vi sammen med STU-alliancen arbejdet for at styrke den Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), og i sidste uge præsenterede et stort flertal af Folketingets partier en aftale under overskriften ”Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU.”

Aftalen indeholder flere gode initiativer, som vil kunne gøre en væsentlig forskel for de unge, deres familier og den fortsatte styrkelse af STU. Men vi savner et fokus på kvalitetssikring og -udvikling, ligesom vi kan frygte, at økonomiske hensyn bliver en kæp i hjulet for de unges valgmuligheder.

Aftalen indeholder i alt ni initiativer:

  1. Skærpet formål med STU
  2. Flere rettigheder for valg af tilbud
  3. Tydeligere myndighedsansvar
  4. Fagligt grundlag for specialeplanlægning af STU-området
  5. Bedre overblik over uddannelsessteder, som udbyder STU
  6. Tidlig afklaring og bedre overgang
  7. Unges ret til at blive hørt
  8. Seksualvejledning til unge i STU-målgruppen
  9. Økonomimodel for STU

De fleste initiativer træder i kraft den 1. august 2023. Enkelte dele af aftalen vil dog først være gældende fra 2024.

Med aftalen afsættes samlet set 11,5 millioner kroner i 2022-2024 og 5,2 millioner kroner varigt fra 2025 og frem til udmøntningen af initiativerne. Initiativerne finansieres inden for Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende ramme.

Hele aftalen kan findes her, nedenstående er nedslagspunkter.

Flere rettigheder for valg af uddannelse og STU-portal
Med aftalen cementeres det store ønske og pres fra os og STU-alliancen om at sikre de unge en større grad af valgfrihed og etablering af en portal over eksisterende uddannelsessteder, der udbyder STU.

De unge og deres familier sikres med STU-portalen et overblik over de forskellige uddannelsesmuligheder. Ligesom de nu får ret til at vælge imellem flere relevante tilbud, som kommunen er forpligtet til at præsentere og vejlede i forhold til. Den unge får også ret til at komme med et alternativ forslag til kommunens forslåede tilbud.

”Desuden kan de unge også som noget nyt selv vælge et tilbud på samme visitationsniveau i forhold til den unges behov og mål for uddannelsen, herunder ift. pris, som de tilbud kommunen præsenterer, og som kommunen vurderer vil tilgodese behov og mål i den unges forløbsplan.” (uddrag fra aftalen).

Desværre blander aftalen den unges behov og mål for uddannelsen sammen med økonomiske hensyn, hvilket i praksis kan komme til at spænde ben for den unges valgmuligheder.

Arbejdsgruppe om ny økonomimodel
Vi ved, at de udfordringer mange unge møder i forbindelse med at få tilbudt det rette STU-tilbud ofte handler om økonomi. Derfor har vi sammen med STU-alliancen understreget, hvor stærkt problematisk det er, at kommunen både er den vejledende, visiterende, betalende – og endda også udførende instans.

Det er derfor helt centralt, at der med aftalen skal nedsættes en arbejdsgruppe som skal se på en ny økonomimodel, herunder afdækning af priser og kvalitet.

I dag er markedet uigennemskueligt, og der er et stort behov for at forstå sammenhængen mellem pris og kvalitet. Flere af Selveje Danmarks medlemmer har oplevet at blive presset på prisen gennem flere år, eller har eksempler på kommunale tilbud, der ikke medregner poster som eksempelvis bygninger, forsikring, administration, del af fælleskøkken mv. i deres takster.

Vi vil i fællesskab med STU-alliancen arbejde for, at arbejdsgruppen både bliver et forum for drøftelse af økonomiske vilkår, men også kvalitetssikring og -udvikling.

Kvalitet er til at overse
En af de væsentligste kritikker af aftalen er nemlig dens manglende fokus på kvalitetssikring og – udvikling.

Vi har i regi af STU-alliancen talt for dels et centralt tilsyn, dels nationale kvalitetsstandarder, men aftalen ligger i stedet op til en meget decentral, uforpligtende kvalitetsmodel:

Der udarbejdes centrale anbefalinger til kvalitetsparametre til at understøtte kommunernes mulige kvalitetskrav til uddannelsesstederne i kvalitetsaftalen og i kommunernes eventuelle og uvildige tilsyn med uddannelsesstederne.” (uddrag fra aftalen).

Kommunernes overenskomster skifter nu navn til kvalitetsaftaler, og der udarbejdes en ny skabelon til kvalitetsaftalen, som kommunerne kan vælge at tage udgangspunkt i.

Selveje Danmark har vi været i dialog med ministeriet, som har præciseret indholdet af kvalitetsaftalerne:

VSU-bekendtgørelsen:
§ 11. Overenskomst i medfør af lovens § 1, stk. 4, og § 1, stk. 7, skal indeholde de nærmere vilkår for varetagelse af opgaverne efter lovens § 1, herunder:
1) rammerne for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang,
2) økonomiske vilkår, herunder budget og regnskab,
3) lokaleanvisning og eventuelle tilskud til lokaler, der benyttes til undervisningen,
4) fornødne leder- og lærerkvalifikationer og
5) forpligtelsen til at give kommunalbestyrelsen eller regionsrådet oplysninger om varetagelsen af opgaverne.

De krav skal nu indskrives direkte i STU-loven og -bekendtgørelsen, og som et nyt krav skal der også tilføjes en beskrivelse af opgavefordelingen mellem kommune og uddannelsessted.

Det er skuffende, at aftalen ikke har et større fokus på at forpligte kommunerne og sikre og højne kvaliteten af STU. Vi vil derfor, som nævnt, arbejde for at kvalitetsudvikling og tilsyn bliver en del af drøftelserne i førnævnte arbejdsgruppe.

I praksis betyder den kommunale kvalitetsmodel, at der vil kunne operere 98 forskellige forståelser af ’god kvalitet’ og dermed også 98 forskellige kvalitetsaftaler. De STU-tilbud, der samarbejder med x kommuner, vil derfor skulle udarbejde x antal kvalitetsaftaler.

Livet efter STU
Aftalen har også et særligt fokus på tidlig afklaring og bedre udslusning fra STU ved en opstramning af udslusningsredskaberne og -indsatserne for de unge, herunder en tidlig afklaring af, hvad der skal iværksættes efter STU.

Kompetencepapiret, der i dag skal indeholde en beskrivelse af den unges opnåede kompetencer og ønsker efter STU, skal nu deles op i to nye skabeloner, dels et selvstændigt uddannelsespapir, dels et ressourcepapir, der kan fungere som grundlag i overgangen fra STU til fx jobcentret. Desuden skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan forløbsplan og ressourcepapir kan nytænkes, så de er anvendelige for jobcentre eller andre opfølgende indsatser.    

I Selveje Danmark er vi glade for, at der sættes fokus på de gode overgange og livet efter STU, men vi er også opmærksomme på, at der ikke sker en opgaveglidning, hvor flere kommunale opgaver flytter ind i STU’en.

Helt overordnet er det vores konklusion, at der er flere gode initiativer i aftalen, men at der også fortsat er elementer, som der skal arbejdes videre med i udmøntningen af aftalen.