Ældreministeren fortalte for nyligt, at hun med ældreloven ønsker at skabe en ny styreform på landets plejehjem. Det skal være lokale plejehjem, forankret i det lokale erhvervsliv, med et strategisk udsyn og ledet af en bestyrelse. Men er det egentlig en ny type plejehjem? Sådan skriver Selveje Danmark i debatindlæg.

Debatindlægget blev bragt i Seniormonitor d. 30. november 2023.

Debat: Har regeringen lige (gen)opfundet det selvejende plejehjem?

Ældreministeren fortalte for nylig i et stort interview, at hun med ældreloven ønsker at skabe en ny styreform på landets plejehjem.

Det skal være lokale plejehjem, forankret i det lokale erhvervsliv, med et strategisk udsyn og ledet af en bestyrelse.

Men er det egentlig en ny type plejehjem?

I Danmark har vi allerede selvejende plejehjem. Det ældste selvejende plejehjem blandt medlemmerne i Selveje Danmark er Holmegårdsparken i Charlottenlund ved København.

Selvejende plejehjem er ledet af en bestyrelse, har nærværende ledelse og udspringer ofte af civilsamfundet. Samtidig er de non-profit og et eventuelt overskud geninvesteres i formål, plejehjem og i beboerne. Det blev grundlagt i 1859.

Vores medlemmer oplever stor tilfredshed og mange fordele ved det selvejende. Mange har for eksempel oplevelsen af, at det er lettere at rekruttere, og personalet har ofte heller ikke særligt mange sygedage.

Tre vigtige forhold for succes med plejehjem
Selveje Danmark kan derfor bakke ministeren op i hendes vision om, at plejehjem med en nærværende ledelse, forankret i civilsamfundet er en kvalificeret måde at frisætte medarbejderne på og øge borgernes selvbestemmelse.

Vi har altså allerede i dag masser af erfaring at trække på – men der er flere forhold, der kan gøre forskellen mellem succes og fiasko.

Lad mig bare nævne tre:

1. Bestyrelser: En bestyrelse er ikke bare en bestyrelse, fordi man kalder den en bestyrelse. En bestyrelse er plejehjemmets øverste ledelse. Af den årsag er det afgørende, at de nye bestyrelser får den afgørende beslutningskompetence. Hvis bestyrelsen ikke har nogen reel indflydelse, så vil det også være svært at tiltrække kompetente bestyrelsesmedlemmer.
2. Civilsamfundet: De selvejende plejehjem samarbejder tæt med frivillige. Frivillige engagerer sig på de selvejende plejehjem, fordi de kan se sig selv i visionerne om at gøre en forskel for den ældre beboer – og fordi de kan se, at de gør en forskel. Hvis man forventer, at de lokale plejehjem i højere grad skal engagere civilsamfundet, så skal de frisatte kommunale plejehjem have en reel mulighed for at kunne opstille deres egen strategi og vision for fremtiden.
3. Økonomi: Kommunale plejehjem har ikke regnskab og budget på enhedsniveau. Og det kan også være svært på et kommunalt tilbud, hvor udgiftsposterne ligger i forskellige forvaltninger. Men hvis man virkelig ønsker at frisætte plejehjem og gøre dem lokale, så er det afgørende at bestyrelsen får styring over økonomien. Det kan kun gøres ved, at plejehjemmene på enhedsniveau skal kunne opstille både retvisende budgetter og aflægge årsregnskab. Kun på den måde kan bestyrelsen reelt beslutte, hvordan plejehjemmet skal drives, og hvordan man skal prioritere de i forvejen meget knappe ressourcer.

Hvorfor opfinde noget vi allerede har?
Alle de ovenstående tre betingelser er i dag til stede på de cirka 145 selvejende plejehjem, som findes i dag. De selvejende plejehjem udgør omkring 18 procent af alle plejehjem i Danmark.

Hvis ministeren virkelig ønsker at frisætte de kommunale plejehjem, så kunne man jo give kommunerne muligheden for at omlægge driften af et antal af de kommunale plejehjem til selvejende plejehjem?

For der er vel ikke nogen grund til at opfinde noget, som vi allerede har haft i næsten 175 år?

For at læse debatindlægget i sin helhed – klik her.