Hvordan kan du bruge Selveje Danmark?

Så genoptager vi de tidligere velbesøgte informationsmøder i Selveje Danmark.

Informationsmøderne har grundlæggende to formål. For det første laver vi en gennemgang af de mest relevante nyheder og politiske initiativer for vores område, både de netop indførte og de, som er på vej. Målet er, at alle deltagere går derfra med et solidt billede af de forhold, man i sin praksis skal have for øje den kommende tid. Ser vi på situationen her og nu, kunne det handle om ældrereformen, om magtanvendelse, barnets lov eller status for arbejdet i Sammen om Handicap, men når vi når frem til maj, kan de dagsordener jo have ændret sig. Af den grund udarbejdes dagsorden til informationsmøderne også først kort tid inden selve mødet.

For det andet vil vi sætte ord på, hvordan du som medlem kan bruge din brancheforening. Hvilken hjælp kan du trække på, hvilke netværk er relevante, og hvor går du for eksempel hen med juridiske spørgsmål. Vi vil her også sætte ord på den hjælp, du kan hente i Dansk Erhverv. Det sidste her er særligt relevant for alle I ledere og forstandere, som er kommet til gennem de seneste år, eller som måske ikke gennem jeres arbejde har haft anledning til at række ud efter hjælp. Man skal jo vide, hvor man kan hente hjælpen, før man har brug for den!

Tid og sted for møderne:

  • Den 15. maj i det nordjyske 
  • Den 16. maj i trekantsområdet/Fyn 
  • Den 23. maj på Børsen 

Alle møder vil ligge fra kl. 14.00 - 17.00. 

Alle medlemmer er velkomne, og I er også velkommen til at invitere relevante ikke-medlemmer med til informationsmøderne.

Som nævnt ovenfor vil der senere blive udsendt en mere detaljeret dagsorden, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til tilmelding@selveje.dk.