Copenhagen Dome – Videnscenter for Socialøkonomi inviterer til konference under overskriften ”Sociale investeringer – hvordan sætter vi handling bag ordene?”. Konferencen undersøger, hvordan vi tager det næste skridt hen imod sociale investeringer.
På dagen kan du møde de aktører på feltet, der arbejder med sociale investeringer – både kommuner, fonde og velfærdsleverandører – og få indblik i, hvordan de griber det an i praksis. I løbet af konferencen vil følgende spørgsmål blive stillet og forsøgt besvaret; Hvad er udfordringerne? Hvordan bliver vi konkret enige om en social investering? Hvordan indgår vi en kontrakt? Og hvordan måles værdien af den sociale investering?
Konferencen foregår tirsdag den 14. maj kl. 9-16 i Copenhagen Dome, Snubbekorsvej 18, 2630 Taastrup.