Kom med til Selveje Danmarks Årsmøde

Du kan stadig nå at tilmelde dig Selveje Danmarks Årsmøde d. 14. – 15. september. Vi vil i år fejre, at Selveje Danmark har 10-års jubilæum. Du kan derfor forvente et særligt program, der stiller skarpt på det unikke ved selvejet.

På Årsmødet vil vi lancere en bog, der stiller skarpt på det unikke ved selvejet. I bogen peger vi på fire aspekter, som vi mener er helt unikke for det selvejende. Disse fire aspekter vil også være omdrejningspunktet for årsmødet:

  • Selvejet som formålsdrevet
  • Ledelse i selvejet
  • Selvejet som en not-for profit aktør
  • Selvejet som pioner på velfærdsområdet

Udover Selveje Danmarks medlemmer kan du bl.a. møde:

  • Lene Tanggaard, professor, Aalborg Universitet og rektor, Designskolen Kolding
  • Pernille Skipper, politisk kommentator, TV2 News og tidl. Folketingsmedlem, Enhedslisten
  • Niels Åkerstrøm, professor, Copenhagen Business School
  • Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker og direktør, Fremforsk – Center for fremtidsforskning

Årsmødet rykker til Århus
Årsmødet er blevet så stor en succes, at vi er blevet for mange til at være på Munkebjerg Hotel i Vejle. Derfor rykker vi i år til Århus, hvor Centralværkstedets smukke selskabslokaler danner rammerne for årsmødet.

Centralværkstedet ligger et stenkast fra Århus Banegård og med få minutters gang fra både Hotel Comwell og Scandic, hvor alle har mulighed for at overnatte.     

Tilmelding
Årsmødet er forbeholdt Selveje Danmarks medlemmer. Man kan tilmelde sig fire forskellige moduler:

  • Begge dage inkl. middag og overnatning. Pris: kr. 2.400 ex moms
  • Den 14. september m. middag (uden overnatning). Pris: kr. 1.300 ex moms
  • Den 14. september u. middag (uden overnatning). Pris: kr. 800 ex moms
  • Den 15. september. Pris: kr. 650 ex moms

Se programmet – klik her.

For tilmelding kontakt Michella Finne på mail mfin@selveje.dk.