Der er kamp om fremtidens velfærdsmedarbejdere og frivillige. Regering såvel som kommuner gør i stigende grad opmærksom på udfordringerne. Også de selvejende organisationer oplever problemerne tæt ind på livet. På den ene side er det en kamp at tiltrække og fastholde de rette og tilstrækkelige medarbejdere såvel som frivillige. På den anden side oplevere flere selvejende organisationer, at de på grund af svingende økonomi kun kan tilbyd korte og midlertidige ansættelser. Ansættelsesvilkår der gør det vanskeligt at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Har de selvejende organisationer nogle særlige udfordringer og muligheder i den forbindelse? Og hvis de har, hvordan udnytter de dem så?
Selveje Danmark har valgt at gøre rekruttering til temaet for førstedagen på årsdagen den 23.-24. maj på Munkebjerg Hotel i Vejle.
Den 23. maj afholder vi også generalforsamling i Selveje Danmark efterfulgt af en god middag og musikalsk underholdning ved musiker Niels Skousen.
På andendagen vil vi lade pressen kaste et kritisk blik på os. Vi vil forsøge at forstå, hvordan journalister arbejder, og hvilke kræfter der er på spil, når pressen stiller skarpt på arbejdet med samfundets sårbare grupper.
Sidst, men ikke mindst, vil vi over begge dage skabe rum for god dialog og inspiration mellem deltagerne.
Vi glæder os til at se jer!
Tilmelding sker via kontakt@selveje.dk senest den 6. maj.