Kom til gratis kursus i værdig ældrepleje

Videnscenter for værdig ældrepleje udbyder gratis diplommoduler, kurser, temadage og workshops, der understøtter et øget fokus på værdighed i ældreplejen. Omdrejningspunktet er den enkelte ældres livskvalitet og selvbestemmelse.

Tag et gratis diplommodul i forandringsledelse
Modulet er for dig, der er leder eller har ansvar for udviklingsprocesser i en kommunal eller privat plejeenhed, der arbejder med ældrepleje som kerneområde.

Modulet stiller skarpt på at drive organisatoriske forandringsprocesser i egen afdeling i relation til kerneværdierne fra værdighedspolitikkerne: Livskvalitet, selvbestemmelse, måltidet, pårørende, kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed samt forebyggelse af ensomhed og en værdig død. Diplommodulet afvikles både på Sjælland og i Jylland.  

Læs mere om diplommodulet – klik her 

Praksisnært kursusforløb
Kurset er et læringsforløb, der er orienteret mod at skabe forandringer i praksis og innovative medarbejdere med fokus på at understøtte mere værdighed i ældreplejen.

På kurset arbejdes der bl.a. med følgende emner:

  • Kerneværdier i værdighedspolitikkerne
  • Kommunikation og samarbejde
  • Perspektivskifte
  • Lytningens kunst
  • Forandring i praksis
  • Faglig refleksion

Kurset henvender sig til medarbejdere i ældreplejen med direkte borgerkontakt. Det består af 4 mødedage fordelt over nogle uger, hvor der undervejs vil være øvelser i egen praksis.

Det er gratis at deltage og afholdes på følgende datoer:

  • Hillerød: 7/4, 14/4, 28/4, 5/5 2021
  • Roskilde: 27/10, 3/11, 17/11, 24/11 2010

OBS: Kurset kan overgå til et online kursus i henhold til gældende Covid-19 anbefalinger på afviklingstidspunktet.

Læs mere om kursusforløbet og tilmelding – klik her 

Temadage med fokus på værdig ældrepleje 
Videnscenter for værdig ældrepleje annoncerer løbende gratis temadage forskellige steder i landet. Temadagene har forskelligt fagligt fokus, men tager alle udgangspunkt i værdig ældrepleje.

Temadagene er målrettet medarbejdere i ældreplejen og formålet er at give deltagerne inspiration samt nye perspektiver og redskaber til at arbejde med det givne faglige fokus.

Det faglige fokus for temadagene i 2020 og 2021:

  • Det gode samarbejde med pårørende
  • Ernæring og værdige måltider
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
  • Livskvalitet
  • En værdig død

Temadagene kan overgå til et onlineformat for at følge gældende Covid-19 anbefalinger på afviklingstidspunktet.

Læs mere om de enkelte temadage – klik her 

Udover ovenstående udbyder Videnscenter for værdig ældrepleje en lang række gratis aktiviteter, der kan være med til at understøtte værdighedsarbejdet på din arbejdsplads.

Læs mere om Videnscenter for værdig ældreplejes aktiviteter – klik her