Kom til konference om omsorg og relationer i ældreplejen

Sundhedsstyrelsen inviterer til en gratis konference for ældreplejen. Omdrejningspunktet for konferencen er, hvordan man som fagperson kan styrke arbejdet med værdighed gennem relationer og omsorg.

Konferencen sætter fokus på, hvordan relationel omsorg kan styrkes og ledes i en værdig ældrepleje. Formålet med konferencen er at inspirere til arbejdet med omsorg og værdighed ved at komme med forskellige perspektiver på, hvordan man kan arbejde med omsorg og relationer.

Der afholdes desuden fem sessioner med konkrete erfaringer fra praksis. Man skal som deltager vælge to, man vil deltage i. De fem sessioner man kan vælge mellem er:

  • Værdighedshjulet
  • En værdig død
  • Brug af supervision
  • Fra værdigrundlag til faglig praksis
  • Person- og medarbejdercentreret omsorg som udgangspunkt for udvikling

Konferencen afholdes d. 23. november på Comwell i Kolding. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.

Læs mere – klik her.