Kom til konference om sociale investeringer

Social- og Boligstyrelsen inviterer sammen med Den Sociale Investeringsfond til konference om sociale investeringer. På konferencen kan du høre mere om, hvilke udfordringer sociale investeringer kan være med til at løse, og hvordan beregningsmodellen SØM kan bruges i arbejdet.

Erfaringerne med sociale investeringer viser, at potentialet er stort – både menneskeligt og økonomisk. Sammen med Den Sociale Investeringsfond inviterer Social- og Boligstyrelsen til en dag med debat og videndeling om fremtiden for sociale investeringer i Danmark.

Hvad er sociale investeringer?
Den grundlæggende tanke bag sociale investeringer er, at penge brugt på en virksom indsats skaber positive forandringer for borgeren, som igen medfører økonomiske gevinster for investoren og eventuelt for det øvrige samfund.

Hvor og hvornår?
Konferencen finder sted på Hotel Nyborg Strand den 25. oktober. Det er gratis at deltage.

Der er endnu ikke åbnet for tilmeldinger, men du kan allerede nu sætte et kryds i kalenderen, hvis dagen kunne være interessant for dig.

Læs mere – klik her.