Kom til netværksmøde om beskæftigelse og socialøkonomi

Kom med, når Selveje Danmarks netværk for beskæftigelse og socialøkonomi mødes den 21. november på Børsen. Mødet vil give en intro til Den Sociale Bæredygtighedsberegner og drøfte, hvad en ny regering vil betyde. 

Den Sociale Bæredygtighedsberegner
Adm. Direktør for Give Steel, Torben Larsen, besluttede sig tidligere i år for at stifte organisationen GROW. Det gjorde han med følgende vision for øje: Vi vil gøre 45.000 unge på kanten af arbejdsmarkedet til værdifuld arbejdskraft.

Det er i den forbindelse, Grow har udviklet Den Sociale Bæredygtighedsberegner. Beregneren estimerer minimumsværdien, som virksomheden bidrager med, når de ansætter fra kanten af arbejdsmarkedet. Beregneren kan derfor bruges som et nyttigt værktøj til rapportering af virksomhedens sociale bundlinje.

Beregneren er valideret af revisions- og konsulenthuset Deloitte og udarbejdet på baggrund af socialstyrelsens tal for de samfundsmæssige besparelser, der opnås, når tidligere kriminelle, langtidsledige mv. kommer i job. 

Programmet for dagen

  1. Ankomst, let frokost og netværk.
  2. Velkommen og en kort bordrunde.
  3. Oplæg om Grow og Den Sociale Bæredygtighedsberegner ved adm. direktør i Grow, Torben Larsen, og projektleder i Grow, Benny Christensen.
  4. Drøftelse af ny politisk aftale om beskæftigelsesindustrien.
  5. Hvilken betydning har en ny politisk regering?
  6. Opsamling og tak for i dag. 

Tilmelding
Tilmelding skal ske på tilmelding@selveje.dk

Der er tilmeldingsfrist d. 14. november.

Læs mere om dagen – klik her.