Mange selvejende tilbud har stadig til gode, at få del i kompensation til corona-relaterede merudgifter. Selveje Danmark presser på for, at kompensationen også kommer ud til selvejende og private tilbud.
Det har resulteret i en artikel i Berlingske Tidende søndag den 6. september, som kan læses her
Wammen slog coronakassen på vid gab, men løfterne holdt ikke
Jeppe Bo Petersen, adm. direktør hos Olivia Danmark, har selv måttet skaffe værnemidler til sine 1.500 medarbejdere og efterfølgende måttet se langt efter at få dækket sine udgifter af kommuner of regioner - der ellers har fået et milliardtilskud fra staten.
Regeringen lovede flere gange at ville ligestille offentlige og private. Kommunerne fik et milliardtilskud, men de private og selvejende savner fortsat et trecifret millionbeløb til at dække coronaudgifter. En af dem er Jeppe Bo Petersen.
Da coronakrisen brød ud, begyndte telefonen at ringe hos Jeppe Bo Petersen.
»Hvad skal vi gøre?« lød det oftest i den anden ende.
Han er administrerende direktør for virksomheden Olivia Danmark, der beskæftiger mere end 1.500 medarbejdere, som hjælper og støtter borgere med forskellige udfordringer i deres hjem og har aftaler i de fleste danske kommuner.
Nogle af dem, som Olivia Danmarks ansatte hjælper, er de mest sårbare i landet i forhold til at blive smittet: Kolpatienter, mennesker med nedsat immunforsvar, uhelbredeligt syge.
Nogle har brug for hjælp et par timer om dagen, andre 24 timer i døgnet alle ugens dage.
Værnemidler var i begyndelsen forbeholdt hospitalerne, senere også kommunerne og først til sidst, da lagrene var fyldt op, kunne de private leverandører af velfærd også få adgang til dem.
»I begyndelsen var alle på bar bund. Men vi havde brug for at beskytte både borgerne og vores medarbejdere, brug for mundbind, visirer, hætter og heldragter. Og når vi ikke kunne skaffe værnemidler og besøge borgerne, skulle de så indlægges. Der var mange spørgsmål,« siger Jeppe Bo Petersen.
I Olivia Danmark begyndte de selv at gå på jagt efter den nødvendige beskyttelse.
»Værnemidlerne burde komme et centralt sted fra til alle, noget, kommunene skulle håndtere, men enten havde de ikke noget til os, eller de måtte ikke prioritere det til os. Så vi har brugt rigtig mange penge på selv at anskaffe værnemidler, og vi har også haft andre ekstra udgifter på grund af corona,« siger Jeppe Bo Petersen.
Udgifterne har virksomheden endnu ikke fået dækket af det offentlige. Og får det sikkert heller ikke. Ingen kommune har henvendt sig med tilbud om en pose penge til Olivia Danmark.
»Vi har taget et tab med de udgifter, vi har haft. Der må vi vise samfundssind. Men fremadrettet vil vi nok forsøge at kontakte de pågældende regioner og kommuner og sige, at vi har de her udgifter. Men jeg tror ikke, at det er så nemt,« siger Jeppe Bo Petersen.
Olivia Danmarks historie ligner mange andre private eller selvejende leverandører af velfærd.
Og deres erfaringer står i skarp kontrast til alle de politiske løfter.
Storesøsters fredagsslik
Bare 12 dage efter, at Danmark lukkede ned, slog finansminister Nicolai Wammen (S) kassen op og lovede, at staten vil dække alle kommunernes ekstraordinære udgifter i forbindelse med coronakrisen – inden for »rimelighedens grænser«.
Senere fulgte en milliardstor check i form af ekstra bloktilskud til kommunerne. Samlet set er der brugt omkring tre milliarder på coronakontoen – til ekstra rengøring, vikarer, værnemidler og andet.
Det blev tidligt gjort klart, at kommunale, private og selvejende institutionem og er skulle sidestilles, når pengene begyndte at rulle.
Men det er ikke sket.
De private og selvejende har ikke set meget til pengene. De fleste er blevet i kommunernes kasser.
»Man har i virkeligheden bare kastet pengene ud til kommunerne med en forventning om, at de nok skulle dale ned til de offentlige og ikkeoffentlige tilbud. Der er ingen struktur, ingen retningslinjer. Det betyder, at fordelingen af de her mange penge er røget ud så decentralt, som man kan forestille sig,« siger branchedirektør i Selveje Danmark, Jon Krog.
I dag må hver privat virksomhed og hver selvejende institution kæmpe sig til sin del af de kommunale midler. Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv Troels Yde Toftdahl sammenligner metoden med at give al fredagsslikken til storesøster og så satse på, at hun deler ligeligt med alle sine mindre søskende.
»Sagen viser med al tydelighed, hvordan det offentlige system ignorerer det faktum, at der på velfærdsområdet også er en række selvejende og private aktører,« siger han og tilføjer:
»Når først kommunerne har fået pengene, så bliver de til kommunale penge. Når de så skal videre ud, så skal vi nærmest vriste dem ud, fordi de har lært at betragte dem som deres egne penge.«
Dansk Erhverv vurderer i dag, at de private og selvejende leverandører af velfærd har et trecifret millionbeløb til gode.
Omkring en tredjedel – 35 procent – af alle aktørerne på socialområdet og i ældreomsorgen er i dag ikkekommunale. Det er privat hjemmepleje, selvejende plejehjem, bosteder for handicappede, aktivitetscentre og meget andet.
Da spørgsmålet den 3. juni blev diskuteret i Folketinget sagde Nicolai Wammen:
»Jeg har ikke nogen grund til at tro, at kommunerne ikke på en seriøs og ordentlig vis vil lave en ligestilling af både offentlige, private og selvejende institutioner.«
Kun hver fjerde kontaktet
Ikke desto mindre viser en helt ny rundspørge, som Selveje Danmark og Dansk Erhverv har foretaget blandt deres medlemmer på velfærdsområdet, at kun en fjerdedel af dem har modtaget en henvendelse fra den kommune, de arbejder for, vedrørende de ekstra coronaudgifter.
Blandt svarene fra kommunerne siger kun halvdelen, at de ikke har kontaktet private velfærdsleverandører. 20 procent siger, at de har kontaktet enkelte.
»I Danmark er der grundlæggende en opfattelse af, at velfærd er offentlig. En hel række kommuner har bare afvist at ville dække de private og selvejendes udgifter. De betragter pengene som nogen, de har fået,« siger Jon Krog.
Venstres ældreordfører, Jane Heitmann, har stillet en stribe spørgsmål om emnet til regeringen uden endnu at have fået svar. »Det er en kæmpe uretfærdighed, at Kommunernes Landsforening ikke tager det alvorligt. Jeg er forarget over deres måde at agere på. Når regeringen klart har lagt op til, at offentlige og private aktører skal ligestilles, så hører det ingen steder hjemme, at man favoriserer de komunale,« siger hun.
Kommunernes Landsforening har fået forelagt kritikken fra Dansk Erhverv og Selveje Danmark.
I et skriftligt svar skriver Claus Ørum Mogensen, kontorchef i KLs Økonomiske Sekretariat, at de forskellige servicområder er forskelligt ramt af coronakrisens restriktioner, og at man har opfordret kommunerne til »at gå i dialog med de ikkekommunale aktører og sørge for, at der er en fornuftig balance mellem kompensation af egne og private tilbud.«
»I den forbindelse er det også vores oplevelse, at kommunerne i nogle tilfælde simpelthen støder på lovmæssige barrierer og uklarheder, der skal afklares, inden kompensationen kan sendes videre,« skriver kontorchefen og opfordrer de to organisationer til at gå i dialog med KL om konkrete problemer.
De to interesseorganisationer har allerede henvendt sig til KL for at aftale en model for, hvordan pengene kan fordeles. Det har KL afvist med henvisning til, at det må være op til forhandling mellem den enkelte kommune og de enkelte private og selvejende insititutioner.
En række eksempler fra kommuner rundt om i landet viser dog, at det ikke er så nemt at vriste penge ud af kommunerne.
På bostedet Valmuen i Aakirkeby på Bornholm betød nedlukningen, at beboerne ikke længere kunne komme i dagtilbud og derfor skulle aktiveres på bostedet med ekstra personale. Det medførte ekstra udgifter på 285.000 kroner. Men kommunen svarede på en henvendelse, at det skulle bostedet have gjort opmærksom på tidligere og afviste kompensation.
På det selvejende Østbækhjemmet, som er et bosted for handicappede i Ringkøbing-Skjern Kommune, forsøgte man at forlange en højere takst som anbefalet af regeringen for at dække de ekstra coronaudgifter. Men det blev også afvist af kommunen.