Kontanthjælpsreform vil skabe mere hjemløshed

En lovændring, som vil afskaffe særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligafgifter, vil føre til mere hjemløshed. Det kommer Selveje Danmark med et opråb om sammen med 17 andre organisationer på det sociale område.

Bag opråbet står:

  • Kirkens Korshær
  • SAND – De hjemløses landsorganisation
  • Rådet for Socialt Udsatte
  • KFUKs Sociale Arbejde
  • Kollegiet Gl. Køge Landevej
  • Hus Forbi
  • WeShelter – Fonden Missionen blandt Hjemløse
  • Røde Kors
  • Projekt Udenfor
  • Blå Kors
  • Selveje Danmark
  • Mændenes Hjem
  • Kofoeds Skole
  • Aalborg Kommune
  • Hjemløseenheden i Esbjerg Kommune
  • Sammenslutningen for Boformer for Hjemløse i Danmark
  • BL – Danmarks Almene Boliger
  • KFUM’s Sociale Arbejde

Artiklen blev bragt i Socialmonitor d. 9. december 2024.

18 organisationer råber op: Kontanthjælpsreform vil skabe mere hjemløshed
En lovændring, som vil afskaffe særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligafgifter, vil ifølge 18 organisationer på det sociale område føre til mere hjemløshed.

Folketinget planlægger en lovændring, der vil afskaffe kommunernes mulighed for at støtte kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter.

Det får 18 organisationer på det sociale område til at råbe op. Det risikerer at skabe mere hjemløshed, skriver de i en pressemeddelelse.

Den særlige støtte kan ifølge Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær, være afgørende for, at mennesker i socialt udsatte positioner har råd til en bolig.

For at undgå at kontanthjælpsreformen fører til mere hjemløshed, foreslår organisationerne at muligheden for at give særlig støtte beholdes – eller som minimum en overgangsordning, så mennesker i udsathed har tid til at tilpasse sig de nye regler og ikke står uden bolig 1. juli 2025, når lovændringen efter planen træder i kraft.

Det har organisationerne præsenteret over for beskæftigelsesordførere, -udvalg og -minister, oplyser de i pressemeddelelsen.

Læs artiklen i sin helhed – klik her.