Det er dyrt at spare på huslejetilskuddet til kontanthjælpsmodtagere.
Sådan lyder konklusionen fra brancheorganisationen Selveje Danmark, når det kommer til den nye kontanthjælpsreform.
»Der er skabt en situation, hvor man trods alle ambitionerne om at få borgere ind i deres egen bolig ender med at gøre det stik modsatte. Nemlig at fastholde folk i hjemløshed«, siger branchedirektør Jon Krog.
Med den nye kontanthjælpsreform, der fik virkning 1. juli, har man fjernet kommunernes mulighed for at give økonomisk støtte til kontanthjælpsmodtagere gennem det, der tidligere blev kaldt §34-støtte, hvilket blandt andet blev brugt til at give et huslejetilskud, så folk havde råd til deres bolig.
Debatten om huslejetilskud til kontanthjælpsmodtagere er blevet højaktuel, efter Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, i denne uge har foreslået til DR, at kommunerne igen skal have mulighed for at give et økonomisk tilskud til kontanthjælpsmodtagere, som er i risiko for at ende som hjemløse.
Ifølge Løkke er det nødvendigt, fordi den store mangel på billige boliger i særligt de store byer presser kontanthjælpsmodtagere ekstra meget efter det nye system.
Selveje Danmark, der blandt andet repræsenterer de selvejende nonprofit-herberger, bakker op om Lars Løkkes ambition.
De mener, at det er helt bagvendt, at man med kontanthjælpsreformen har fjernet muligheden for at give huslejestøtte. Ikke kun menneskeligt, men også økonomisk.
Det er nemlig langt billigere at give udsatte borgere et huslejetilskud på et par tusinde kroner, så de kan få en bolig, end at betale for en herbergsplads, som koster op til 45.000 kroner om måneden.
»Samfundsmæssigt er det et problem, at man ender med at fastholde folk på et herberg, som økonomisk er en meget større byrde for kommunen, end hvis man gav et mindre huslejetilskud for at hjælpe dem over i en egnet bolig«, siger Jon Krog.
Regeringen står bag reform
Lasse Frimand Jensen (S), som er borgmester i Aalborg Kommune, er enig i Selveje Danmarks synspunkt.
Han anerkender, at herbergerne udfører en vigtig social opgave, men at der er mange gevinster ved at bo i egen bolig. Både for borgeren, men også for kommunen.
FAKTA
Forstå kontanthjælpsreformen
Aftalen om den nye kontanthjælpsreform består af tre delaftaler, som regeringen har indgået med forskellige partier i Folketinget.
Som noget nyt indeholder reformen både et opholds- og beskæftigelseskrav, man skal leve op til, hvis man ikke skal ende på kontanthjælpens mindstesats.
Reformen forenkler også ydelserne til kun at indeholde tre niveauer:
Forhøjet sats: 12.498 kroner.
Grundsats: 7.205 kroner.
Mindstesats: 6.789 kroner.
Reformen trådte i kraft 1. juli 2025.
Særligt opholdskravet er blevet kritiseret for utilsigtet at ramme danske statsborgere, som har boet i udlandet, eksempelvis fordi deres forældre har været udstationeret.
FAKTA
Forstå kontanthjælpsreformen
Aftalen om den nye kontanthjælpsreform består af tre delaftaler, som regeringen har indgået med forskellige partier i Folketinget.
Som noget nyt indeholder reformen både et opholds- og beskæftigelseskrav, man skal leve op til, hvis man ikke skal ende på kontanthjælpens mindstesats.
Reformen forenkler også ydelserne til kun at indeholde tre niveauer:
Forhøjet sats: 12.498 kroner.
Grundsats: 7.205 kroner.
Mindstesats: 6.789 kroner.
Reformen trådte i kraft 1. juli 2025.
Særligt opholdskravet er blevet kritiseret for utilsigtet at ramme danske statsborgere, som har boet i udlandet, eksempelvis fordi deres forældre har været udstationeret.
»Det er et ret simpelt regnestykke. Hvis man kan få sit liv til at hænge sammen i en bolig med en støtte på et par tusind kroner om måneden modsat et herberg, hvor en plads kan koste op til 4.000-5.000 kroner om dagen, så kan man hurtigt regne ud, hvad den økonomiske forskel er«, siger Lasse Frimand Jensen.
Borgmesteren forklarer, at netop §34-støtten blev brugt målrettet i Aalborg Kommune til at hjælpe folk ud af hjemløshed.
»Det var ærgerligt (at muligheden for at give støtten blev fjernet, red.), fordi vi ved, at det var noget, der virkede i vores boligstrategi for udsatte i Aalborg«, siger Lasse Frimand Jensen.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek fra Socialdemokratiet udtaler skriftligt, at han og regeringen står på mål for kontanthjælpsreformen.
Han begrunder fjernelsen af særlig støtte efter §34 med, at det er et forsøg på at gøre systemet mere simpelt.
»Jeg synes, at vi har fundet en god balance mellem, at man modtager en rimelig ydelse samtidig med, at det altid skal kunne betale sig at tage et arbejde. Vi fjernede den særlige støtte (§34-støtte, red.) med reformen, blandt andet fordi reglerne var svære at administrere og uigennemskuelige for borgere. Til gengæld er der indført andre muligheder«, skriver Kaare Dybvad Bek.
Han anerkender dog, at der er en gruppe af borgere, som lige nu står i en svær situation, og at regeringen er ved at se på, hvad der kan gøres for at afhjælpe det.
Fredag udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) til DR, at hun også støtter forslaget fra Lars Løkke Rasmussen.
Et dobbeltproblem
Ifølge Jon Krog er det økonomiske kun den ene halvdel af problemet i forhold til huslejestøtte. Det er nemlig samtidig med til at spærre herbergspladser for de udsatte, som virkelig har brug for dem.
»Herbergerne er mere end bare en seng at sove i. De udfører også en vigtig socialpædagogisk opgave, og derfor er det et problem, hvis de er fyldt op med personer, der i virkeligheden er klar til at flytte ind i en lejlighed, men bare ikke har økonomien til det. Så bliver de langtidsbeboer på et herberg, hvor de i princippet ikke skal være og spærrer dermed pladsen for en anden hjemløs, som faktisk har brug for at bo på et herberg«, siger han.
Som reglerne er i dag, må en kommune nemlig ikke udskrive en borger fra et herberg, hvis de ikke har underskrevet en lejekontrakt. Læg dertil, at mange herberger – især i hovedstadsområdet – ifølge Jon Krog er fyldte eller meget tæt på at være det, og så opstår det, han kalder »dobbeltproblemet«.
»Man laver en utilsigtet flaskehals, og pludselig er systemet helt sandet til, og en masse mennesker kommer ikke videre. Det påvirker alle negativt og synes langt fra den værdighedsreform for udsatte, som regeringen ellers ønsker at gennemføre«, siger han.
Siden Lars Løkke Rasmussen meldte forslaget ud, har to af aftalepartierne bag kontanthjælpsreformen, Radikale Venstre og SF, givet deres støtte til forslaget. Regeringspartiet Venstre udelukker heller ikke at justere i reformen.
For at læse artiklen i sin helhed - klik her