Lån af sengelinned førte til bortvisning

En sosu-assistent ansat ved en døgninstitution tog håndklæder og sengelinned med hjem til privat brug. En faglig voldgift fandt, at arbejdsgiverens bortvisning var berettiget.

Sagen handler om en sosu-assistent ansat ved en døgninstitution, der i forbindelse med en flytning valgte at tage en pose med håndklæder og sengelinned fra døgninstitutionen med hjem til brug for mulig overnatning.

Trods forsikringer om at det lånte efterfølgende var blevet afleveret, valgte ledelsen af bortvise og politianmelde sosu-assistenten. Politiet opgav sigtelsen, men dommeren i den faglige voldgift fandt, at bortvisningen var berettiget. Det skyldes, at det er et alvorligt brud på tillidsforhold og loyalitetspligt, når en ansat uden tilladelse fra arbejdsgiveren tager ting med hjem til privat brug.

Læs mere om dommen og se Dansk Erhvervs vurdering - klik her.