Sundheds- og Ældreministeriet har sendt et lovforslag i høring, der medfører, at ikke-offentlige behandlingstilbud skal indgå aftale med to kommunerne om levering af behandling for at få lov til at tilbyde behandling. Dermed bliver det kommunerne, og ikke det enkelte tilbuds evne til at levere et kvalificeret tilbud, der afgør, om et tilbud må tilbyde behandling.
Etablering af nye tilbud på kommunernes nåde
Det fremgår af lovforslaget, at det er en forudsætning for at blive godkendt af Socialtilsynet, at ikke-offentlige alkoholbehandlingstilbud har indgået en aftale med mindst en kommune om levering af behandling. Selveje Danmark mener, at kravet reelt umuliggør, at nye ikke-offentlige alkoholbehandlingstilbud kan etablere sig. For hvordan kan en kommune sige ja til at anvende et alkoholbehandlingstilbud, før tilbuddet overhovedet er blevet kontrolleret og godkendt af Socialtilsynet?
Begrundelser for lovforslaget holder ikke
Sundheds- og Ældreministeriet begrunder lovforslagets krav om indgåelse af behandlingsaftale med to kommuner med, at det vil skabe større sikkerhed for ”at behandlingsstedet yder en behandling af god kvalitet”. Selveje Danmark påpeger, at det netop er Socialtilsynets og Styrelsen for Patientsikkerheds opgave at sikre, at behandlingsstedet tilbyder en tilstrækkelig høj kvalitet til at kunne levere alkoholbehandling. Lovforslaget synes på den baggrund at udtrykke en underlige form for underkendelse af de to tilsyns faglighed og kompetence, som ikke er rimelig. Selveje Danmark mener desuden ikke, at kommunerne er de rette til at kontrollere kvaliteten af egne tilbud eller med konkurrerende alkoholbehandlingstilbud.
Offentlige tilbud leverer ikke pr. definition kvalitet eller har en retvisende takst
Det fremgår af lovforslaget, at grunden til, at der ikke stilles tilsvarende krav til offentlige behandlingstilbud er, at det ”forudsættes, at offentlige behandlingssteder leverer den forventede kvalitet til en passende takst”. Selveje Danmark mener ikke, at det kan forudsættes, at kommunale tilbud leverer den forventede kvalitet. Det er tværtimod Selveje Danmarks oplevelse, at en række af de kommunale alkoholbehandlingstilbud er af så lav intensitet, at det er vanskeligt at se, hvordan tilbuddet kan levere en tilstrækkelig behandlingseffekt og kvalitet. F.eks. tilbyder Herning Kommune ambulant alkoholbehandling, hvor antallet af borgerrettede ”timer” er under 30 minutter/uge. Andre kommuner fastsætter takster, der er så lave, at det ikke er muligt at drive et reelt kvalificeret tilbud. Et eksempel er Hvidovre Kommunes ambulante alkoholmisbrugsbehandling, der koster 1 kr./time.
Det reelle mål er styring
Det fremgår forslaget, at det udspringer af økonomiaftalen mellem regering og Kommunernes Landsforening 2021 og begrundes med, at ”kommunerne oplever, at de har svært ved at styre udgifterne til alkoholmisbrug.” (s. 11). Selveje Danmark undrer sig over begrundelsen, da Rådet for Socialt Udsatte i juni 2020 har udarbejdet et notat, der viser, at kommunernes udgifter til alkoholmisbrug blot er steget under 4 procent i perioden 2015 – 2019 (2019-pl). Der er derfor svært at se økonomi som en væsentlig årsag til lovforslagets indgreb i de private tilbuds rammevilkår.
Det er til gengæld ikke svært at se, at lovforslaget vil give kommunerne en hidtil uset styring med, hvilke tilbud får lov til at levere alkoholbehandling. Selveje Danmark mener, at lovforslaget stiller ikke-offentlige alkoholbehandlingstilbud i en urimelig situation og vil gøre sit for at påvirke forslaget, når det behandles i Folketinget.