Social- og Indenrigsministeriet har sendt en lovforslag i høring, der blandt andet udelukker, at herberger kan yde borgeren bostøtte i den svære men vigtige overgang til egen bolig. Lovforslaget efterlader også uklarheder i forhold til kvindekrisecentres ret til at yde psykologbehandling og efterværn. Samtidig er der behov for afklaring på en række forhold, herunder lovforslagets betydning for mandekrisecentre og veterantilbud, som også falder under § 110 i lov om social service.
Lovforslaget udspringer af økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2021, hvilket forslaget også bærer præg af ved primært at have fokus på styring. Selveje Danmark er derfor stærkt bekymret for, hvad lovforslaget kan betyde for borgerindsatsen.
Ny formålsbestemmelse udelukker en række indsatser
Lovforslaget indfører en ny formålsbestemmelse, der indsnævrer, hvad der må leveres på henholdsvis et krisecenter og et herberg. Den nye formålsbestemmelse udelukker for eksempel, at herberger yder personlig hjælp, socialpædagogisk og beskæftigelse, herunder formentlig også muligheden for at optjene arbejdsdusør. Mens det er uklart, om krisecentre må levere psykologbehandling og efterværn uden forudgående visitation.
Efterforsorg udvandes betydeligt
Lovforslaget indebærer videre, at den støtte, som herberget må yde i forbindelse med borgerens overgang til egen bolig (såkaldt efterforsorg) forringes markant. Fremover må herberger ikke yde bostøtte uden at kommunen visiterer borgeren til denne indsats, og kommunen vælger at herberget skal levere indsatsen. I stedet reduceres efterforsorgen, groft sagt, til praktisk hjælp og til at hjælpe borgeren og herberget til at holde kontakt.
Vanskeligt at få øje på borgerens udbytte
Det er meget vanskeligt at se, hvad borgerne vil få ud af, at personalet på boformen, som borgeren ofte får en god relation til under sit ophold, ikke må levere bostøtte i den svære og vigtige overgang til egen bolig. Et personale som har et godt kendskab til den pågældende borgers særlige forhold og situation.
I stedet skal kommunen, ifølge forslaget, ind som tredje part og levere bostøtten, medmindre kommunen aktivt vælger at betale herberget for at levere ydelsen. Og det på trods af, at Ankestyrelsens undersøgelse af Indsatsen over for hjemløse borgere under ophold i boformer fra 2018 peger på, at relationen mellem borger og bostøttemedarbejder er afgørende for effekten.
At pille bostøtten ud af efterforsorgen flugter dårligt med Housing First-tilgangen og ønsket om hurtigst muligt at få borgeren i egen bolig med den rette støtte.
Giv borgeren frit valg
Selveje Danmark mener, at lovforslaget mangler blik for borgerens udbytte såvel som egne ønsker. Det er borgerne, som bedst kender deres egen situation, og ved hvem de har den bedste relation til. Derfor bør det også være borgerne, og ikke herberget eller kommunen, der afgør, hvem der skal levere bostøtten. Selveje Danmark foreslår på den baggrund til, at der indføres frit valg af bostøtte.
Lovforslaget vender forudsætninger på hovedet
Lovforslaget angiver stigning i antallet af pladser og opholdstiden på herberger og krisecentre som baggrund for lovforslagets initiativer. Lovforslaget forholder sig dog ikke til, hvad baggrunden er for stigningen. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at stigningen af pladser skal ses i sammenhæng med en mangeårig utilstrækkelig kapacitet på området. Statens Institut for Folkesundhed skønnede således i 2018, at ca. 38.000 kvinder årligt udsættes for vold, mens der i 2019 kun var knap 2.200 kvinder, der tog ophold på et krisecenter. Der er desuden taget en række politiske initiativer til at øge kapaciteten af kvindekrisepladser med henvisning til den manglende kapacitet. Det virker derfor bagvendt at problematisere stigningen og bruge den som baggrund for lovforslagets initiativer til at udvande indsatsen.
For herberger gælder, hvor det kun er omkring en tredjedel af alle hjemløse personer, der ifølge VIVEs hjemløsetælling i 2019 tog ophold på denne type tilbud. Dertil kommer, at de relativt nyoprettede krisecentre for mænd er blevet oprettet i henhold til §110 i lov om social service i mangel på en anden hjemmel. Det samme gør sig også gældende for veterantilbud. Stigningen i antallet af pladser på boformerne er set på den baggrund snarere et udtryk for, at flere mennesker får den hjælp, de har behov for og ret til. En, i det perspektiv, fornuftig menneskelig som samfundsøkonomisk investering.
For borgere med ophold på et herberg er manglen på billige boliger og en utilstrækkelig psykiatrisk behandling i den pressede psykiatri en væsentlig årsag til de længere ophold. Kommuners modvilje mod at visitere borgere til et midlertidigt eller længevarende botilbud, der reelt matcher borgerens behov, er en anden årsag til længere ophold.
Kort sagt vender lovforslaget tingene på hovedet ved at bruge stigningen i pladser og opholdstider som baggrund for at udvande indsatserne på samme tilbud, så borgernes opholdstid risikerer at blive længere.
Hvor blev der af samarbejdet?
Det undrer Selveje Danmark, hvad der blev af det samarbejdsaspekt, som nævnes i forslagets titel såvel som økonomiaftalen, der danner baggrund for forslaget. Det eneste samarbejde, der nævnes i lovforslaget, er mellem stat og kommune, hvilket ærgrer Selveje Danmark. For der ligger et stort potentiale i skabe et godt og inddragende samarbejde mellem kommunerne og de selvejende civilsamfundsorganisationer, der driver over halvdelen af landets krisecentre og herberger. For ikke at nævne de organisationer, der repræsenterer borgerne.
Enkelte lyspunkter
Der er også gode elementer i lovforslaget som at udslusningsboliger udvides til også at omfatte borgere udskrevet fra kvindekrisecentre, at udslusningsperioden udvides i op til 5 år, og at der skabes adgang til flere billige boliger.
Det vil være ærgerligt at gå glip af de gode tiltag, men som det nuværende forslag ser ud, er der i Selveje Danmarks optik nogle store problemer indbygget i forslaget, herunder et behov for en afklaring forslagets konsekvenser for tilbud såvel som borgere.