Lovprogrammet for folketingsåret 2025-2026 er nu offentliggjort. Det giver et samlet overblik over de lovforslag og politiske prioriteringer, som Folketinget planlægger at arbejde med i det kommende år.
Nedenfor er relevante udpluk fra lovprogrammet:
Social- og boligministeriet
Selvbestemmelsesordning på bostøtte (Oktober II):
Lovforslaget skal sikre en selvbestemmelsesordning ved valg af bostøtte for borgere i hjemløshed, som visiteres til bostøtte til CTI-metoden i Housing First-tilgangen. Det er en opfølgning på finansloven 2025.
Selveje Danmark kommer til at være optaget af om og hvordan kommunerne får orienteret borgerne om deres frie valg, da vi ved fra andre områder, at det kan være en udfordring. Ligesom vi er opmærksomme på, hvad kommunen bruger som begrundelse for ikke at efterleve borgerens ønske om frit valg.
Ændring af Lov om Den Sociale Investeringsfond (November I):
Lovforslaget har til formål at sikre, at Den Sociale Investeringsfond kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud inden for investeringstemaerne for fonden. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Ungeløftet.
Pligt til at oprette afklaringspladser (December II):
Lovforslaget har til formål at give kommunerne pligt til at etablere afklaringspladser, der skal være med til at skabe sammenhæng mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien. Formålet er at sikre, at borgeren hurtigt kan blive hjulpet videre til de rette sociale indsatser efter en indlæggelse i den regionale psykiatri.
Kommunen kan indgå samarbejde med ikke-offentlige leverandører om etablering af afklaringspladserne.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om social service, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven. Det vil også omfatte afklaringspladser fra 1. januar 2027. Det fremgår videre af § 4, stk. 2, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud (ikke-offentlige aktører).
Værdighedsreform (Januar I):
Lovforslaget skal udmønte værdighedsreformen der kom i foråret 2025.
I Selveje Danmark er vi optagede af, at man husker de selvejende. Både ift. hvad de allerede bidrager med og kan bidrage med. Det drejer sig blandt andet om nærhed mellem borger og tilbud/indsatser. Og så er det også i den forbindelse, at Selveje Danmark har et stort fokus på arbejdsfællesskaber og man får hjemlet muligheden for dusørarbejde på §110 tilbud.
Styring af §109 og §110 – takstloft, driftsaftaler og udbud (Februar I):
Ændringen vedrører følgende love: Udvidelse af refusionsordningen for bostøtte efter Housing First-tilgangen, fastholdelse af den nuværende refusionsperiode på herbergsområdet, loft over taksterne for krisecentre og herberger mv. samt indførelsen af krav om driftsaftale for ikke-offentlige herberger mv.
- Udvidelse af refusionsordningen for bostøtte efter Housing first-tilgangen: Udvidelsen skyldes, at man politisk har erkendt, at det tager noget tid at få etableret billige boliger og der derfor må forventes lidt længere ophold på §110.
- Takstlofter for krisecentre og herberger: Det er politisk besluttet, at man vil lave et fast takstloft på hhv. krisecentre (differentieret ift. tre eller flere børn) samt herberger. Dertil vil man lave et fast tastloft på bostøtte, der indtil nu har skulle være en del af taksten.
- Krav om driftsaftale med beliggenhedskommune for ikke-offentlige herberger mv. efter §110 i serviceloven som led i en ny model for øget styring med kapaciteten på herbergsområdet. Denne del af lovprogrammet er, som vi umiddelbart læser det, en udvidelse af den politiske aftale. Selveje Danmark har dags dato været i dialog med ministeriet om formuleringen. Ministeriet udtrykker, at det er meget præmaturt og fastholder, at de med teksten i lovprogrammet ikke afviger fra den politiske aftale. Det er Selveje Danmark uenig i. Selveje Danmark prøvede at høre ministeriet, hvorvidt driftsaftaler er tænkt som en forudsætning for at kunne komme i udbud eller om det snarere skal ses som en måde at lukke udbudsaftalen på. Det fremgik ikke klart. Men det lød mest som om, at driftsaftaler var en forudsætning for udbud. Selveje Danmark er derfor gået i dialog med nogle af aftaleparterne, da vi ikke tror alle partier er indforståede med den forudsætning.
Nyt takstsystem for visse ydelser og indførelse af specialeplanlægning (Februar II):
- Lovforslag om en ny takstmodel vedrørende botilbud og ydelser efter serviceloven, der ydes på botilbudslignende tilbud.
- Lovforslaget har til formål at muliggøre udrulning af en national specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet.
Begge lovforslag udløber af rammeaftalen på handicapområdet, hvor det fremgår, at udrulningen af specialeplanlægning på den specialiserede del af handicapområdet vil have samtidighed med udrulning af en ny takstmodel.
I rammeaftalen fremgår det, at specialeplanlægningen har til formål at styrke kvaliteten lokalt, regionalt og nationalt ved at samle den fælles faglighed i form af eksisterende viden, kompetencer og indsatser i forhold til personer med beslægtede behov inden for den højt specialiserede del af handicapområdet.
Specialeplanen skal desuden ses i sammenhæng med en ny takstmodel, som skaber økonomisk gennemsigtighed på tværs af ejerformer, styrker sammenhængen mellem kvalitet og økonomi og forbedrer kommunernes udgiftsstyring.
For Selveje Danmark er det afgørende, at takstmodellen sikrer reel sammenlignelighed mellem offentlige og ikke-offentlige tilbud i kvalitet og økonomi. Ligesom vi har et særskilt fokus på at sikre, at borgerne bliver visiteret til det rette tilbud i rette tid.
Opfølgning på arbejdet om snyd og svigt i sociale tilbud og brug af ikke-godkendte tilbud (Februar II):
Lovforslaget har til formål at skærpe en række regler, så snyd og svigt i sociale tilbud i højere grad kan forhindres, og så der sker en yderligere regulering af anvendelsen af ikke-godkendte tilbud.
Selveje Danmark er løbende i dialog med relevante aktører om snyd og svigt i sociale tilbud samt brugen af ikke-godkendte tilbud. Selveje Danmark er bl.a. optaget af, at kommuner ikke skal have mulighed for at visitere børn og unge til akuttilbud, som ikke er godkendt af socialtilsynet.
Mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet (Februar II):
Med lovforslaget etableres mulighed for at pålægge enkelte udvalgte kommuner, indenfor allerede udpegede grupper af kommuner at udvide et eksisterende samarbejde efter lov om forpligtende kommunale samarbejder til også at omfatte opgaver efter barnets lov. Formålet er at understøtte en bæredygtig sagsbehandling med henblik på at styrke retssikkerheden for børn, unge og familier i de pågældende kommuner.
Selveje Danmark er meget opmærksom på, hvilke opgaver efter barnets lov, der er tale om.
_______________________________________________________________
Ældreministeriet
Ældreloven (udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i ældreplejen) (Februar II):
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og lignende i digitale løsninger i ældreplejen, herunder til beslutningsstøtte mv. Hensigten med lovforslaget er at sikre et klart hjemmelsgrundlag til behandling af personoplysninger i digitale løsninger.
_______________________________________________________________
Sundhedsministeriet
Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v. (Oktober I):
Lovforslaget har til formål at flytte sundhedsopgaver fra kommuner til regioner, hvilket omfatter akutpladser, dele af den kommunale sygepleje, dele af genoptræning og patientrettet forebyggelse. I den forbindelse indføres mulighed for, at regioner og kommuner kan indgå horisontale samarbejdsaftaler vedrørende kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen.
Derudover omfatter lovforslaget ændring af den gældende hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, regional finansiering af kommunale sundhedsopgaver, udarbejdelse af en national sundhedsplan, regler om at regionsrådet har ansvar for at sikre, at hvert sundhedsråd udarbejder en nærsundhedsplan og bortfald af øvrige regionale opgaver.
Selveje Danmark er optaget af, at flytningen af sundhedsopgaver fra kommuner til regioner ikke må have uhensigtsmæssige konsekvenser for de selvejende leverandører på området.
Samlet patientrettighed for børn og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien samt forøgelse af statslige færdigbehandlingstakster for psykiatriske patienter (Oktober I):
Lovforslaget har til formål at sikre børn og unge, som er henvist til udredning i psykiatrien, én samlet patientrettighed til et sammenhængende forløb med både udredning og behandling inden for 60 dage. Lovforslaget har derudover til formål at hæve den statslige færdigbehandlingstakst i psykiatrien for at øge kommunernes økonomiske incitament til at hjemtage patienter fra sygehusene, når de er færdigbehandlede.
For Selveje Danmark er det afgørende, at den nye patientrettighed ikke medfører, at ventetiden til behandling forlænges yderligere i praksis. Derudover er Selveje Danmark optaget af en bredere, tværsektoriel tilgang til økonomiske incitamenter i forbindelse med færdigbehandlingstakster, som skal understøtte, at patienter mødes af den rette indsats til rette tid.
_______________________________________________________________
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Oktober I):
Lovforslaget har bl.a. til formål at tilvejebringe hjemmel til, at professionshøjskolerne kan udvikle og udbyde nye praksisrettede professionsmasteruddannelser.
Selveje Danmark har været en del af dialoggruppen til både socialrådgiveruddannelsen og pædagoguddannelsen, som har bidraget med input og viden til arbejdsgrupperne i implementeringsarbejdet om styrkede professionsuddannelser.
________________________________________________________
Børne- og undervisningsministeriet
Udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben m.v. (Februar II):
Lovforslaget har til formål at tydeliggøre skolens ansvar for at drage omsorg for eleverne i skoletiden, og at det som led i varetagelsen heraf kan være nødvendigt at anvende magt over en elev. Det foreslås således at indføre udtrykkelige regler om fysisk indgriben i grundskolen, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelse.
Der er i gældende lovgivning allerede hjemmel til magtanvendelser, hvis et barn er til fare for sig selv eller andre. Det kan dog i praksis være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation er så alvorlig, at der skal gribes fysisk ind. Selveje Danmark er i den forbindelse opmærksom på, at der er væsentlig forskel på at tydeliggøre de eksisterende regler og på at udvide dem.
Obligatorisk mobilfri politik og værktøj til indholdsfiltrering på skolers netværk (Februar II):
Lovforslaget har til formål at indføre et krav om, at skolebestyrelsen m.v. fastsætter en mobilfri politik, der skal få smartphones m.v. ud af folkeskoler og fritidstilbud med mulighed for at fastsætte undtagelser i folkeskolen. Lovforslaget har endvidere til formål, at grundskoler, efterskoler, frie fagskoler, ungdomsuddannelser og forberedende grunduddannelse skal have et værktøj til indholdsfiltrering på skolens netværk, der blokerer adgang til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, i undervisningen og pauser, f.eks. firewall.
Selveje Danmark er opmærksom på, hvorvidt specialiserede skoletilbud og stu er indtænkt.
Nedsættelse af forældrebetaling og bedre økonomiske vilkår for private tilbud (Februar II):
Lovforslaget har til formål at nedsætte forældrebetalingsandelen i daginstitutioner og dagpleje og give bedre økonomiske vilkår for private tilbud bl.a. ved at forhøje driftstilskuddet til privatinstitutioner.
_______________________________________________________________
Beskæftigelsesministeriet
Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (November I):
Lovforslaget har til formål at indføre en finansieringsgrænse over den statslige finansiering af udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering samt mentorordningen i den kommunale budgetgaranti.
Selveje Danmark har tidligere forholdt sig meget kritisk til afskaffelsen af krav om gentagen aktivering for unge og afskaffelsen af ressourceforløb samt reducering af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering samt mentorforløb.
Selveje Danmark frygter, at det vil få den utilsigtede konsekvens, at borgere med komplekse behov, ikke får tildelt den nødvendige hjælp, da at den statslige kompensation af udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorordningen får en øvre økonomisk grænse, hvilket vil betyde en begrænsning i kommunernes udgifter til en i forvejen udsat målgruppe.
Med reduceret vejledning og mentorhjælp er der risiko for, at nogle borgere ikke får den nødvendige støtte til at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (November I):
Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af ressourceforløb, særlig støtte, revalidering, jobrotation m.v. samt afskaffelse af kravet om jobcentre og større kommunal frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen.
Selveje Danmark bifalder i høj grad lovforslagets hensigt med at gå fra proces- til resultatfokus.
Mennesker længere fra arbejdsmarkedet får ifølge lovforslaget ikke længere ret til løbende kontakt og opfølgning. Kommunen skal alene afholde én individuel samtale inden for de første seks måneder.
Derudover fjernes § 73 i gældende lov, som tidligere gav ledighedsydelsesmodtagere ret til tilbud og kontaktforløb
Det er for Selveje Danmark afgørende at fastholde en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, der understøtter, at endnu flere kommer i arbejde gennem meningsfulde beskæftigelsesindsatser.
Lov om genåbning af visse førtidspensionssager (Februar II):
Lovforslaget har til formål at sikre en systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager, hvor det skal vurderes, om der er grundlag for at genåbne sager med henblik på frakendelse.
Selveje Danmark ser en risiko for uretfærdig frakendelse, især hvis sagsbehandlingen ikke er tilstrækkeligt grundig eller borgeren ikke får tilstrækkelig mulighed for at blive hørt.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Februar II):
Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende en aktiv beskæftigelsesindsats og indeholder en ny gennemskrevet hovedlov, herunder tilbageværende regler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Hele reformen bærer præg af de besparelser der ligger til grund for reformeringen af beskæftigelsesindsatsen.
Regeringen vil spare 2,7 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen ved blandt andet at frisætte området for regler og dokumentationskrav og samtidig fritage kommunerne for pligten til at etablere jobcentre.
For borgere længere fra arbejdsmarkedet og sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler fra de nuværende fire til én samtale inden for de første seks måneder.
Der indføres en årlig afklaring for borgere længere fra arbejdsmarkedet, hvor kommunen skal tage stilling til, om borgeren er på den rette ydelse og får den rette indsats
Selveje Danmark frygter, at når reformen reducerer antallet af obligatoriske samtaler, er der risiko for mindre støtte og vejledning for dem, der har brug for hyppigere kontakt.
Med færre obligatoriske samtaler er der ligeledes risiko for, at nogle borgere ikke får den nødvendige opfølgning og støtte til at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Ændring af lov om en aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Februar II):
Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende ændringer i sygedagpengesystemet, bl.a. indførslen af reduceret sygedagpengesats som følge af afskaffelsen af jobafklaringsforløb m.v. samt ændringer i sanktionssystemet.
Selveje Danmark frygter en risiko for vilkårlighed og svækket retssikkerhed hvor borgere falder mellem systemets stole, især hvis kommunerne ikke har tilstrækkelige ressourcer eller kompetencer. Ydermere kan afskaffelsen af jobafklaringsforløb føre til mindre struktureret støtte til borgere med langvarige eller komplekse sygdomsforløb.
_______________________________________________________________
Erhvervsministeriet
Ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og investerings-service og -aktiviteter (Oktober I):
Lovforslaget har til formål at udskyde virkningen af bæredygtighedsdirektivet (CSRD) med to år for de næste to bølger af virksomheder, som i dag er omfattet fra hhv. regnskabsår 2025 og 2026. Udskydelsen sker med henblik på at give EU Kommissionen tid til at revidere og simplificere de standarder, som virksomhederne rapporterer efter. Det sker med henblik på at reducere de administrative byrder for virksomheder relateret til bæredygtighedsregulering
Lovforslaget har til formål at udskyde ikrafttrædelsen af CSRD med to år for følgende grupper:
Bølge 2: Store virksomheder i regnskabsklasse C og store børsnoterede virksomheder med ≤ 500 ansatte – udskydes fra regnskabsår 2025 til 2027.
Bølge 3: Børsnoterede SMV’er udskydes fra regnskabsår 2026 til 2028
Formålet med udskydelsen er bl.a. at reducere administrative byrder og sikre mere proportionale krav samt give virksomhederne mere tid til forberedelse og undgå investeringer i rapporteringssystemer, der måske snart ændres.
Ikke-børsnoterede SMV’er er ikke direkte omfattet af CSRD, men EU arbejder dog på en frivillig ESRS-standard målrettet SMV’er, som skal være simplere og mere ressourcevenlig.
Ændring af lov om erhvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Februar II):
Lovforslaget har først og fremmest til formål 1) at lempe reguleringen for erhvervsdrivende fonde i lov om erhvervsdrivende fonde og årsregnskabsloven. Med lovforslaget lempes eller ophæves en række krav, som vil medføre byrdelettelser for fondene. Derudover indføres mere transparente regler for så vidt angår fondenes transaktioner med interesseforbundne parter og revisors oplysningspligt. Lovforslaget implementerer desuden dele af EU's direktiv om aktieklasser på selskabsområdet, hvor der bl.a. indføres krav om oplysning i årsrapporten om eventuelle ændringer i aktieklasser. Til sidst foreslås det med lovforslaget, 2) at lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder ophæves.
- Ændringer i lov om erhvervsdrivende fonde:
- En række krav til erhvervsdrivende fonde lempes eller ophæves, hvilket reducerer administrative byrder.
- Det gælder bl.a. rapportering og dokumentation, som tidligere har været omfattende og ressourcetungt.
- Revisorer får udvidet oplysningspligt vedrørende fondens forhold – især i relation til interessekonflikter og governance.
Det anbefales at vurdere behov for ændringer i governance og rapportering.
- Ophævelse af lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder:
- Den tidligere registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder bortfalder.
- Virksomheder kan fortsat kalde sig socialøkonomiske, men mister retten til betegnelsen "registreret socialøkonomisk virksomhed" (RSV).
Det betyder at der fremover ikke er en officiel mærkning i CVR og heller ikke er adgang til den tidligere eneret i markedsføring.
Socialøkonomiske virksomheder bør overveje branding og kommunikation, hvis RSV-status bortfalder, da det uden officiel registrering kan det blive sværere at signalere samfundsgavnligt formål til kunder, investorer og samarbejdspartnere.
Selveje Danmark er optaget af at der uden offentlig dokumentation, bortfalder en standardiseret dokumentationsramme for socialøkonomisk drift, som tidligere blev kontrolleret af Erhvervsstyrelsen.
_______________________________________________________________
Skatteministeriet
Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (November II):
Lovforslaget har til formål at indføre regler, hvorefter eftergivelse af gæld til det offentlige fremover gøres betinget af, at der ikke efterfølgende begås kriminalitet. Den eftergivne gæld genopstår således, hvis skyldneren inden for 5 år fra eftergivelsestidspunktet bliver sigtet for kriminalitet, og kriminaliteten efterfølgende fastslås ved endelig dom.
Selveje Danmark kan have en bekymring for at blot en enkelt dom for mindre kriminalitet, kan få store økonomiske konsekvenser, selvom den ikke er relateret til den oprindelige gæld samt at lovgivningen kan modarbejde exitprogrammer og sociale indsatser, hvis gælden genopstår ved tilbagefald.
En del mennesker i udsathed kan have svært ved at undgå tilbagefald, og dermed risikere at miste eftergivelsen.
For at læse hele lovprogrammet – Klik her.