En ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer viser, at danskernes usikkerhed i mødet med mennesker med handicap har markante konsekvenser i hverdagen. Selvom mange møder er gode, oplever en stor del af mennesker med handicap, at usikkerhed, fordomme og berøringsangst gør relationer sværere og påvirker både selvværd og deltagelse i fællesskabet.
Undersøgelsen viser også, hvad der skal til for at skabe bedre møder – og her er budskabet klart: Mød mennesket først, og hold dig ikke tilbage, selv hvis det bliver lidt akavet.
Baggrund for undersøgelsen:
En tidligere undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer viste, at 8 ud af 10 danskere er usikre på, hvordan de skal omgås mennesker med handicap. I dette analysenotat vender vi perspektivet og spørger dem, usikkerheden rammer: mennesker med handicap. Undersøgelsen belyser, hvordan usikkerheden mærkes i hverdagen, hvilke konsekvenser den har, og hvad der skal til for at skabe mere ligeværdige møder.
Hovedresultater
For at læse hele analysenotatet - klik her.