Debatindlægget blev bragt i Seniormonitor den 10. november 2025
Med ældreloven følger et ønske om, at kommunerne skal inddrage civilsamfundet og frivillighed i ældreplejen. Godt nok.
Men hvis det de facto betyder, at man i kommunerne blot ansætter centrale frivillighedskoordinatorer, så er opgaven misforstået.
Sådan lyder det fra henholdsvis Ulrik Ahrendt-Jensen, administrerende direktør i OK-Fonden, der driver private plejehjem, og Jon Krog, der er branchedirektør i Selveje Danmark.
Begge opfordrer til, at kommunerne bør være opmærksomme på en mulig negativ slagside for ikke-kommunale tilbud i etableringen af en kommunalt koordineret civilsamfunds- og aktivitetsindsats.
»Når kommunen bliver den, der faciliterer frivilligheden, er det jo afgørende, at den bliver faciliteret i relation til hele ældreplejen og ikke kun den kommunale del,« siger Jon Krog og uddyber:
»Når civilsamfundet og frivillighed bliver integreret i et omfang, der begynder at ligne ’kerneydelse’, er det særligt vigtigt, at ældre, der har valgt ikke at bo på et kommunalt plejehjem, ikke ender i en situation, hvor der er mindre adgang til den her hjælp civilsamfundet udgør.«
Jon Krog understreger, at det manglende fokus på de ikke-kommunale plejehjem ikke behøver at komme af ond vilje, men fordi man som kommune kan komme til at lukke sig om nogle særlige typer af organisationer – eller blot om sig selv.
Ikke-eksisterende samarbejde
Ønsket om systematisk inddragelse af civilsamfundet i ældreplejen er en grundpille i ældreloven, og før sommerferien gav ’Partnerskabet for det gode ældreliv’ deres bud på fire overordnede principper for, hvordan sådan et samarbejde skal se ud.
Som direktør i OK-Fonden har Ulrik Ahrendt-Jensen været en del af partnerskabet, som fortsat består af i alt 20 organisationer. For hans vedkommende er det afgørende at være tydelig omkring risikoen for, at private plejehjem kan ende med at komme i anden række i kommunernes civilsamfundssamarbejde.
»Vi skal huske på, at der er kommuner, hvor samarbejdet er supergodt, men der er også nogle kommuner, hvor samarbejdet med de ikke-kommunale plejehjem er udfordret eller ikke-eksisterende, fordi det bliver glemt,« siger Ulrik Ahrendt-Jensen.
Ser du det alene som udtryk for, at ikke-kommunale tilbud bliver glemt, eller fordi der er en modstand?
»Min oplevelse er, at det er begge dele. Der er nogle steder, hvor man har valgt et meget stramt regime og prioriterer sig selv.«
Hos Selveje Danmark har Jon Krog ikke konkrete eksempler på, at selvejende plejehjem er blevet ’glemt’ på samme måde som Ulrik Ahrendt-Jensen giver udtryk for.
»Som udgangspunkt er jeg tryg ved, at store kommuner og civilsamfundsaktører – som Røde Kors – husker at have et fokus på også at nå de ikke-kommunale tilbud. Men organisatorisk kræver det noget ekstra at have dette bredere overblik, og hvis flere og flere opgaver samtidig overdrages til civilsamfundet, så vil risikoen for at nogen ældre oplever at stå uden den hjælp eller støtte også stige,« siger Jon Krog og fortsætter:
»Det betyder ikke, at vi ikke skal inddrage civilsamfundet, men det betyder, at vi skal være meget opmærksomme på risikoen.«
Faste heltidsstillinger til alle
Hvad angår arbejdet med frivillighed understreger Ulrik Ahrendt-Jensen, at han har et forbehold over for frivilligkoordinatorer, som med en central placering i kommunen skal stå for at koordinere aktiviteter på plejehjem.
Det, mener han, ikke er den rigtige tilgang til frivillighed.
»Jeg er meget tydelig omkring, at det ville være en svær mission, men i min optik ville det være bedre, hvis alle plejecentre i Danmark fik en heltidsstilling til at koordinere samarbejdet med civilsamfundet,« siger Ulrik Ahrendt-Jensen.
»For frivillighed opstår nedefra og op på en måde, som er konkret lokalt på det enkelte sted og de enkelte behov. Der kommer sjældent noget godt ud af, at man skal igennem en kommunal koordinator, før man kan arbejde lokalt, og det kræver en helt anden ledelsesstil.«
Tidligere har Seniormonitor beskrevet, hvordan Hundested Plejecenter både har en lokal frivilligkoordinator ansat og finansierer en lang række aktiviteter igennem venneforeninger – som mange af OK-Fondens plejehjem også har.
»Det kræver 100 procent en arbejdsindsats af plejehjemmene at koordinere et samarbejde med frivillige, men min pointe er, at det finder sted lokalt og ikke inde i kommunen, for så bliver det mindre vedkommende og sjældent mere motiverende,« udtalte han i den forbindelse.
Ulrik Ahrendt-Jensen fortæller, at han ofte hører fra sine plejehjemschefer, at frivilligheden kræver nogle ressourcer, som der nødvendigvis ikke er – medmindre en venneforening kan støtte op – men at det gør en stor forskel, når det virker. Men ofte ser han, at dem, der er frivillige, bliver sluset ind i arbejdet ved at have et personligt tilhørsforhold til et givent plejehjem.
»Hvis man er frivillig, er man det ofte, fordi man har et meningsfuldt forhold til stedet,« siger han.
»Så dels risikerer centrale frivilligkoordinatorer i kommunerne at glemme de ikke-kommunale aktører, men man risikerer også at underminere, at initiativer kommer lokalt – men vi risikerer også at skubbe en masse gode frivillige kræfter væk.«
For at læse artiklen i sin helhed – Klik her.