I 2050 vil godt 10% af den danske befolkning være over 80 år. Det betyder at vi i fremtiden står foran et markant demografisk skifte, da det i dag tilsvarende er 4% af den danske befolkning som er over 80 år.
Det stiller spørgsmål til hvordan fremtidens ældreliv vil se ud.
I et nyt inspirationskatalog udgivet af VIVE, skitseres 12 mulige fremtidsscenarier for fremtidens ældre og samfundet omkring dem. Inspirationskataloget kommer som en afslutning på et større forskningsprojekt, som VIVE siden 2017 har stået i spidsen for.
Scenarierne er ikke bud på en fastlagt fremtid, men de kan med fordel bruges som et afsæt for en dialog om den fremtidige strategi for ældrelivet, enten blandt kollegaer, eller som oplæg til en strategidrøftelse i bestyrelsen.
De 12 scenarier falder i tre temaer og beskriver hver en alternativ fremtid eller udviklingstendens. De trækker dels på resultaterne af det omfattende MATURE-projekt, dels på den øvrige forskning og fagviden på området.
DET SENE VOKSENLIV
Hvordan opfattes den sidste tredjedel af livet? Hvad er meningen med det lange liv? Hvilke roller er mulige i det sene voksenliv og i alderdommen?
Alderdommen er under forandring. Samtidigt har flere ældre et godt helbred og bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere. Udviklingen afhænger dog ikke alene af helbred eller andre personlige karakteristika. Den afhænger også af, hvorvidt samfundet kan finde ud af at tilpasse sig den nye demografiske virkelighed.
Hvorvidt vi kan forvente at den positive udvikling i ældres helbred og livsstil vil forsætte, er der betydelig usikkerhed om. MATURE-projektets resultater viser, at vi ikke nødvendigvis kan regne med, at hver generation af ældre vil blive sundere end den foregående. Dertil ses der tegn på en stigende polarisering blandt de aktive ældre, som udgør en ressource, og de mere udsatte grupper, som typisk døjer med mange sygdomme.
Udviklingen giver udtryk for fire mulige fremtidsscenarier, der har overskrifterne: ”Alder er bare et tal”, ” Du skal selv holde dig i gang”, ”Mod nye horisonter” og ”Ældrebyrden kommer”.
Et eksempel fra et af scenarierne
Ved scenariet ”Alder er bare et tal” antages det, at udviklingen med forlænget levetid og forbedret funktionsevne forsætter. Alder ses derfor ikke som en hindring. Udviklingen vil medfører en række positive effekter, i form af fremtidssikring af velfærdssamfundet, men også en række konsekvenser, da de ældre der ikke indgår aktivt i velfærdssamfundet bliver marginaliseret.
TEKNOLOGI I VELFÆRDSSERVICE
Skal vi acceptere, at vores personlige oplysninger bliver brugt til at forebygge sygdom? Hvordan kan man afveje fordele og ulemper ved teknologi? Hvad er det, teknologien skal kunne?
Teknologien har en voksende rolle, både i vores hverdag, men også i velfærdsproduktionen. Dette gælder særligt når samfundet skal finde løsninger som kan øge effektiviteten i velfærdsservice. Noget teknologi understøtter skiftet mod mere selvhjælp, men teknologien i velfærdsproduktionen er også blevet beskyldt for at medføre mislykket effektiviseringer og besparelser. Endeligt er teknologien et muligt faciliterende middel til nye typer af aktiviteter, fællesskaber og services, som kan bære dele af velfærdsproduktionen i fremtiden. De fire fremtidsscenarier under dette tema afgøres derfor af teknologiens funktionalitet, samt holdninger til teknologien.
Temaets fire scenarier har overskrifterne: ”Velfærdsservice 2.0”, ”Den uberettigede teknologioptimisme”, ”Big Brother ser dig” og ”Et mislykket projekt”.
Et eksempel fra et af scenarierne
I scenariet om ”Den uberettigede teknologioptimisme” ses et potentiale til at løfte opgaven med mere effektiv velfærdsservice gennem teknologi, og en lyst til at afprøve nye metoder. Det viser sig dog at være vanskeligt, at inddrage den plejefaglige profession, der vil opleve arbejdsmiljøet som stressende på grund af de nye teknologier.
FREMTIDENS VELFÆRDSSAMFUND
Kan familierne og civilsamfundet løfte noget af opgaven, uden at velfærden forringes? Hvilken rolle vil private udbydere af velfærdsservice spille?
Hvis den danske velfærdsmodel ikke fornyes og justeres, som følge af den demografiske udvikling, er der i fremtiden ikke mulighed for at opretholde det samme niveau af velfærd. Forskningens resultater peger på, at der enten skal flere indtægter til, i form af højere skatter eller nye finansieringskilder, eller også mere effektiv eller mindre service for at løfte opgaven.
De fire scenarier afgøres ud fra vurderinger om finansiering af velfærden samt familien og civilsamfundets rolle.
Temaets fire scenarier har overskrifterne: ”Velfærdssamfundet modstår presset”, ”Den forsikrede alderdom”, ”Hinsides samskabelse” og ”Familien må træde til”.
Et eksempel fra et af scenarierne
Scenariet ”Hinsides samskabelse” spår en forsat høj grad af offentlig finansiering af velfærden, kombineret med uformel hjælp til ældre, hvor familie og civilsamfund i højere grad træder til. I dette tilfælde er der mulighed for at bevare den danske velfærdsmodel, men der vil også være en stigende grad af ulighed, særligt for de ældre som har et begrænset netværk.