Debatindlægget blev bragt på Skolemonitor den 28. juli 2026.

Når et barn visiteres til et specialiseret skoletilbud, bør ét hensyn veje tungere end alle andre: Er tilbuddet det rette for barnet?

Derfor vækker det stor bekymring, at 29 kommuner på Sjælland er gået sammen om et udbud af behandlings- og specialundervisning med en bodsbestemmelse, hvor et tilbud kan pålægges en bod svarende til 12 måneders takst, hvis tilbuddet afviser at modtage en elev på baggrund af en faglig vurdering.

Det er en bestemmelse, der risikerer at flytte fokus fra barnets behov til de økonomiske konsekvenser af at sige nej.

Det er et voldsomt skridt, der er helt ude af proportionalitet, og som desværre bidrager til at skævvride det fælles mål om at sikre den rette indsats og den bedst mulige kvalitet til det enkelte barn.

Specialiserede skoletilbud sættes under krydspres
Bodsbestemmelsen sætter specialiserede skoletilbud under et massivt krydspres.

Hvad gør man, når den faglige vurdering peger på, at tilbuddet ikke er det rette match for barnet, men konsekvensen af at sige nej kan være en økonomisk sanktion på mindst en halv million kroner?

Økonomiske sanktioner af den størrelse risikerer at flytte fokus fra den faglige vurdering af barnets behov til de økonomiske konsekvenser af at sige nej.

Dermed risikerer vi at skabe et system, hvor spørgsmålet ikke alene bliver, om tilbuddet er det rigtige for barnet, men også om tilbuddet har råd til at sige nej.

Samtidig reducerer en bod af den størrelse de ressourcer, som tilbuddene har til rådighed til undervisning, behandling og specialiserede indsatser omkring børnene. Midler, der ellers kunne være anvendt på kerneopgaven, vil i stedet blive anvendt til at betale sanktioner.

Det er en udvikling, der næsten med garanti vil underminere den faglighed og specialisering, som er selve forudsætningen for kvaliteten på det specialiserede skoleområde.

Kvalitet forudsætter faglige grænser
Kvaliteten på det specialiserede skoleområde bygger på, at tilbuddene har opbygget stærke faglige miljøer omkring klart definerede målgrupper.

Nogle børn har behov for en høj grad af struktur, forudsigelighed og et miljø med få stimuli. Andre har behov for helt andre pædagogiske tilgange, rammer og kompetencer. Det, der virker for én elevgruppe, virker ikke nødvendigvis for en anden.

Forskellige målgrupper kræver derfor også fundamentalt forskellige faglige og pædagogiske tilgange. Derfor er det heller ikke et kvalitetsstempel, at et tilbud kan rumme alle børn. Tværtimod er kvalitet ofte et resultat af specialisering.

Det er derfor vanskeligt at forstå den bodsbestemmelse, som de 29 sjællandske kommuner nu lægger op til i udbuddet, der træder i kraft i august 2026.

For den afføder et grundlæggende paradoks: På den ene side forventes tilbuddene at holde sig inden for den målgruppe, de er godkendt til. På den anden side risikerer de økonomiske sanktioner, når de på et fagligt grundlag vurderer, at en elev ikke matcher målgruppen.

Det stiller tilbuddene i et dilemma. Tager de imod en elev, som falder uden for målgruppen, risikerer de kritik eller påbud fra Socialtilsynet for at fravige deres godkendelsesgrundlag, og samtidig at udfordre det eksisterende lærings- og behandlingsmiljø.

Fastholder de deres faglige vurdering og afviser eleven, risikerer de i stedet en bod på mindst en halv million kroner, som kan være ødelæggende for det enkelte tilbud.

Det er vanskeligt at se, hvordan den konstruktion styrker kvaliteten på området.

Derfor opfordrer vi de 29 kommuner på Sjælland til at ændre bodsbestemmelsen, så fagligt begrundede afvisninger ikke kan udløse økonomiske sanktioner.

For i sidste ende bør det afgørende spørgsmål altid være: Er dette det rette tilbud til barnet? Ikke om tilbuddet har råd til at sige nej.

For at læse indlægget i Skolemonitor – klik her.