10.september 2018 afsagde Østre Landsret en principiel dom om ejendomsretten til inventar indkøbt af en selvejende institution for midler fra driftsoverenskomsten. Det følger af dommen, at en selvejende institution har ejendomsretten til inventar indkøbt for offentlige midler i institutionens eget navn, hvis der ikke i driftsoverenskomst eller i lovgivning er gjort andre bestemmelser.
Sagen drejede sig bl.a. om, hvem der ejede inventaret i en konkursramt selvejende institution, der havde haft driftsoverenskomst med en kommune. Landsretten skulle tage stilling til, om inventaret tilhørte kommunen eller konkursboet efter den selvejende institution.
I driftsoverenskomsten var der ikke taget stilling til, hvem inventaret tilhørte, ligesom dagtilbudsloven (den bagvedliggende lovgivning) heller ikke tog stilling til dette spørgsmål. Spørgsmålet skulle dermed afgøres på baggrund af de almindelige formueretlige regler. På baggrund af disse regler fandt landsretten, at inventaret tilhørte den selvejende institution (nu konkursboet).
Landsretten lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at den selvejende institution i eget navn havde indkøbt inventaret, at inventaret befandt sig og blev anvendt i institutionen, og at institutionen havde betalt for inventaret med egne midler. Af dommen kan det dermed udledes, at den omstændighed, at inventaret var indkøbt for offentlige midler, ikke i sig selv betød, at inventaret tilhørte kommunen.
Landsrettens dom er principiel og kan dermed få stor betydning for selvejende institutioner, der har eller står over for at skulle opsige deres driftsoverenskomst.
12
okt 2018