Den 21. december 21 vedtog Folketinget forslaget om en række centrale ændringer af lov om socialtilsyn. Det er alle de ændringer, der følger af den politiske aftale, der med et bredt politisk flertal tidligere i 21 blev indgået.
Som udgangspunkt handler de nye regler i høj grad om at man politisk har ønsket at ensarte tilsynet og samtidig styrke tilsynets kontrolfunktioner. Særligt kontrolfunktionerne der knytter sig til økonomi og selskabsretlige strukturer. Det har samtidig været hensigten, at den styrkelse skulle omfatte alle tilbud, både de offentlige og de ikke-offentlige, men når man ser på loven i den form den er vedtaget, så peger meget på, at det primært er de ikke-offentlige tilbud der bliver berørt. Det skal dog understreges, at ministeren i en række svar til udvalget, i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, har tilkendegivet, at socialtilsynet også vil have fokus på de offentlige tilbud, men at det vil ske gennem blandt andet de nøgletal de offentlige tilbud skal indberette. Det vil for Selveje Danmark være helt centralt at følge, hvordan det konkret vil udmønte sig, idet meget står og falder med om det også i praksis sker.
De fleste af jer har allerede set det udkast til lovforslag, der tidligere har været sendt i høring, og formentlig også det svar Selveje Danmark afgav. Det og en række andre høringssvar havde som konsekvens at det endelige lovforslag er blevet justeret en smule. Se Selveje Danmarks høringssvar – klik her.
Bestyrelsessammensætning
Det var helt afgørende at få ændret forslaget om, at der ikke i en bestyrelse må sidde personer, der havde økonomiske interesser i de bygninger et tilbud lejer. Det ville betyde at den governancestruktur man finder i mange selvejende organisationer ville blive undermineret. I det vedtagne forslag er det ændret til, at de personer ikke må udgøre et flertal.
Godkendelse af vedligeholdelsesarbejder
I det oprindelige forslag skulle socialtilsynet godkende al større vedligeholdelse og forbedringer af bygninger. Det ville være ekstremt omfangsrigt og problematisk, da en række reparationsarbejder skal igangsættes hurtigt. I det vedtagne forslag er reparationer ikke omfattet. Det åbner så for en ladeport at fortolkning, men det er et selvstændigt problem.
Der er også sket tilpasninger i forhold til det at give ledere en karensperiode, hvis et tilbud lukkes og man har søgt at indkapsle de skønsmæssige bestemmelser mest muligt.
Samlet vurdering
Det er på det foreliggende grundlag vanskeligt at være positiv eller negativ i forhold til lovens centrale ambition. Alt for meget afhænger af den måde de nye regler vil blive udmøntet af socialtilsynene, om det lykkes Socialstyrelsen at skabe en mere ensartet praksis og om kommunerne faktisk vil fremlægge f.eks. retvisende centrale nøgletal. Af den grund vil vi også i Selveje Danmark følge lovens videre anvendelse tæt, understøtte medlemmerne i de tvister, der med stor sandsynlighed kommer, og løbende sætte politisk fokus på de områder, hvor virkeligheden adskiller sig fra den politiske ambition, der ligger bag ændringerne.
Loven træder i kraft den 1. februar 2022.