Den 6. februar landede Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet en politisk aftale om et mere ensartet og håndfast tilsyn med kommuner og regioner. Aftalen betyder, at Ankestyrelsens tilsyn får bedre værktøjer til at gribe effektivt ind over for kommuner og regioner, der begår lovbrud.
Rigsrevisionen har i sin beretning nr. 18/2024 af 2. juni 2025 kritiseret Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet. Rigsrevisionen konkluderer, at Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet ikke er tilfredsstillende, hvilket skyldes følgende:
- Tilsynet er præget af lange sagsbehandlingstider.
- Tilsynet arbejder ikke systematisk med at indhente dokumentation.
- Tilsynet følger ikke systematisk op på sager.
- Så længe betingelserne for at anvende sanktioner i loven er, som de er, vil tilsynet sjældent kunne anvende disse.
På den baggrund er aftalepartierne enige om, at der er behov for at ændre rammerne for Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner og sikre tydeligere regler, som i højere grad end i dag kan understøtte et prioriteret, ensartet og mere håndfast tilsyn med kommuner og regioner.
Aftalepartierne er enige om, at der skal fremsættes lovforslag, der udmønter aftalens indhold med henblik på ikrafttræden i 2027. De nye regler skal gælde for alle tilsynssager, der verserer på ikrafttrædelsestidspunktet.
Aftalepartierne er enige om at gennemføre følgende initiativer:
- Tilsynets prioritering af sager
Tilsynet skal have et skærpet fokus på sager, der har betydning for borgernes livssituation. Det kan f.eks. være sager om støtte til udsatte børn og unge, eller sager på handicapområdet. Det kan også være sager om ulovlige kvalitetsstandarder for ældrepleje.
Initiativet skal altså understøtte en gennemsnitlig kortere sagsbehandlingstid i de væsentligste sager. Prioriteringen vil skulle ske på bekostning af sager, der er mindre væsentlige.
Initiativet indebærer, at det fremover vil fremgå af selve lovteksten, at sager, som er særligt alvorlige, eller som på anden vis har væsentlig betydning for borgernes retssikkerhed, skal prioriteres.
- Dokumentation i tilsynssager (sagsoplysning)
Det er kommuners og regioners ansvar at dokumentere, at de handler lovligt, og at fremlægge den dokumentation, som tilsynet har brug for. Tilsynet skal indhente dokumentation, når det er nødvendigt for, at der kan tages stilling til sagen og træffes en rigtig beslutning.
Initiativet vil indebære, at tilsynet altid skal overveje, hvornår dokumentation er nødvendig, og hvilken form for dokumentation, der er brug for i sagen – herunder dokumentation udover kommunens eller regionens redegørelse for sagen.
- Opfølgning i tilsynssager
Initiativet skal sikre, at der bliver fulgt op på, at kommuner og regioner retter ind, når de har handlet i strid med lovgivningen, ved at der etableres klare rammer for tilsynets opfølgning, som i dag foregår på ulovbestemt grundlag.
Kommuner og regioner vil have pligt til at overholde de frister, som tilsynet sætter i forbindelse med opfølgningen
- Sanktioner
Initiativet skal sikre at tilsynet som en del af en tilsynsudtalelse kan give kommunen eller regionen et bindende påbud med en frist for, hvornår kommunen eller regionen senest skal have rettet op på det ulovlige forhold.
Det vil betyde, at tilsynet som en del af tilsynsudtalelsen konkret skal angive, hvad kommunen eller regionen skal gøre for at rette op på det ulovlige forhold, f.eks. at genoptage en række sager, og at tilsynet vil kunne sætte en frist for, hvornår kommunen eller regionen senest skal have rettet op på det ulovlige forhold.
Et påbud, der ikke efterleves af kommunen eller regionen, vil kunne gennemtvinges ved at anvende tvangsbøder.
For at læse hele aftalen – klik her.