Der er stadig plads til forbedring, når det handler om handleplansarbejdet i kommunerne viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen tager afsæt i en forespørgsel fra Social- og Indenrigsministeriet, som har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af handleplaner for anbragte børn og unge. Undersøgelsen består af en gennemgang af 225 sager fra 25 kommuner.
Handleplanens betydning for kvaliteten i indsatsen
Generelt vurderer anbringelsessteder og kommuner, at handleplanen er et godt redskab, som er med til at højne kvaliteten af anbringelsen. Undersøgelsen viser at en manglende systematik i brugen af handleplaner kan være en faldgrube, da kommunerne kan miste fokus på de faglige, langsigtede mål med anbringelsen. Dertil vurderer kommuner og anbringelsessteder, at handleplanen er vigtig på forskellige tidspunkter i sagsforløbet, hvilket skaber udfordringer.
Udarbejdelsen af handleplaner
De fleste af kommunerne får lavet en handleplan, men undersøgelsen viser at der kan være problemer med indholdet af de udarbejdet handleplaner. Dette kommer f.eks. til udtryk ved, at kommunerne udarbejder handleplanerne for sent, da de skal stå klar inden der træffes afgørelse om en foranstaltning. Det er dertil en udfordring for kommunerne at lave fagligt relevante udredninger af barnets behov for støtte, hvilket resultere i at handleplansarbejde ikke er baseret på en tilstrækkelig kvalificeret faglig vurdering. Yderligere finder kommunerne det er vanskeligt at inddrage både barn og forældre i selve udarbejdelsen af handleplanen
Brug af handleplaner ved iværksættelse
I højere grad end tidligere får anbringelsesstederne udleveret handleplaner fra kommunerne, men det er ofte anbringelsesstederne selv, der rykker kommunen for udleveringen. Anbringelsesstederne oplever ikke altid, at indholdet af de handleplaner de modtager, er brugbart, og de vurderer at kvaliteten af handleplanerne generelt er meget svingende. Hertil bør det noteres at 32% af de adspurgte ikke mente at handleplanen gav et tilstrækkeligt indblik i barnets problemer. Dertil vurderede 51% at anbringelsesstedet manglede relevante oplysninger fra til at kunne tilrettelægge anbringelsen.
Brug af handleplaner i opfølgningen
Både anbringelsessteder og kommuner vurderer, at handleplanen har en central rolle i opfølgningen på anbringelsen. Der er stor variation i, hvorvidt og i hvilket omfang, handleplanen bliver brugt til opfølgningsmøderne. Det fremgår af undersøgelsen, at kommunerne ikke altid får taget stilling til, om det er nødvendigt at revidere handleplanen. Dertil lykkes ikke altid kommunerne at få inddraget barnet i forbindelse med revidering af handleplanen.
Anbefalinger til kommunerne
- Sikring af udarbejdelse af handleplan inden der træffes afgørelse
- Sikring af relevant og fagligkvalificeret udredning af barnets behov i den børnefaglige undersøgelse
- Arbejde med systematisk kvalitetssikring af handleplaner
- Tage udgangspunkt i handleplaner når der tages kontakt til anbringelsessteder
- Ændringer i barnets forhold og behov bør dokumenteres i handleplanen
- Sikre at sagsbehandler har de rette redskaber
- Kommune skal sikre, at der træffes en egentlig afgørelse om revidering af handleplanen.