Nye anbefalinger skal forebygge voldsomme episoder i ældreplejen

Sundhedsstyrelsen har udgivet ni nye anbefalinger, som sætter fokus på, hvordan man i praksis kan etablere en systematisk og forebyggende tilgang til arbejdet med at skabe trivsel for både borgere og medarbejdere og på den måde forebygge voldsomme episoder i ældreplejen.

Anbefalingerne kobler tilgange på social-, demens- og arbejdsmiljøområdet for at skabe sammenhæng mellem borger- og medarbejderperspektivet i praksis. Således tages der udgangspunkt i et dobbeltperspektiv, der bygger bro mellem lovgivninger, forpligtigelser, viden, metoder og praksiserfaringer ud fra et socialt- og plejefagligt perspektiv på ældreområdet og et voldsforebyggende perspektiv på arbejdsmiljøområdet.

De 9 nye anbefalinger

Udgivelsen består af ni anbefalinger bygget op omkring tre temaer: Forebyggelse, håndtering og læring. De er i praksis tæt forbundne og består af kombinerede indsatser inden for de organisatoriske rammer.

Forebyggelse
Anbefaling 1: en helhedsorienteret tilgang

Anbefaling 2: En systematisk beskrivelse af borgerens situation

Anbefaling 3: Vurdering og risiko for voldsomme episoder

Anbefaling 4: Fremme af trivsel for borgere og medarbejdere

Håndtering
Anbefaling 5: Retningslinjer for håndtering af voldsomme episoder

Anbefaling 6: Indsatser til håndtering af voldsomme episoder

Anbefaling 7: Anvendelse af viden om voldsomme episoder

Læring
Anbefaling 8: Arbejdsgange for systematisk opfølgning og refleksion

Anbefaling 9: Medarbejdernes viden om kompetencer

Læs mere om anbefalingerne – klik her