Regeringen har præsenteret sit nye regeringsgrundlag, som indeholder en række omfattende initiativer på tværs af social-, skole-, psykiatri-, ældre- og handicapområdet.
Fælles for mange af forslagene er et stærkt fokus på tidlige indsatser, bedre sammenhæng for borgerne, styrkede fællesskaber og mindre bureaukrati i velfærden.
For Selveje Danmark rummer regeringsgrundlaget flere positive signaler, som ligger i forlængelse af de dagsordener, vi gennem længere tid har arbejdet for at sætte på den politiske dagsorden.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at der fortsat kun er tale om politiske ambitioner, hvor mange initiativer endnu mangler konkretisering.
Centrale initiativer med betydning for selvejende organisationer
Vigtige opmærksomhedspunkter
Selvom regeringsgrundlaget indeholder mange positive elementer, ser vi også en række områder, som kræver særlig opmærksomhed i den kommende tid.
Det gælder blandt andet mulighederne for privat medfinansiering af lokalplejehjem, udviklingen af friinstitutioner, den konkrete udmøntning af takstreformen på socialområdet samt konsekvenserne af, at ansvaret for dele af det højt specialiserede socialområde foreslås flyttet fra kommunerne til regionerne.
Derudover forventer vi, at flere væsentlige initiativer vil blive forhandlet gennem de kommende økonomiaftaler mellem regeringen og KL. Her kan spørgsmål om blandt andet udbud på §110-området og andre udgiftsstyringstiltag få stor betydning for området.
Vi følger udviklingen tæt
Regeringsgrundlaget omfatter i alt 77 sider og indeholder en lang række reformforslag og politiske initiativer. Selveje Danmark vil løbende følge udmøntningen af forslagene samt arbejde for at sikre gode rammer for selvejende organisationer på tværs af velfærdsområderne.
Alle Selveje Danmarks medlemmer er den 19. juni blevet inviteret til et teamsmøde, hvor vi gennemgår regeringsgrundlaget og vores perspektiver på selvsamme.