Orientering fra Selveje Danmark om corona #20

Kære alle
Mit navn er Louise Dybdal og jeg er netop startet i Selveje Danmark. Jeg kommer fra en stilling i KL, hvor jeg sad med sundheds- og ældreområdet.
Jeg glæder mig til at skulle hjælpe jer med stort og småt. I er altid velkomne til at kontakte mig.

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet to vejledninger, som vedrører sundheds, social og ældresektoren.
Jeg videresender desuden et brev og vedhæftede filer, som vi har modtaget fra KL.
Dog har I tidligere modtaget de samme informationer fra os i Selveje Danmark.
Informationerne kan findes nedenfor: 

Orientering om ændring af besøgsforbud på det sociale område - klik her

Opdateret forståelsespapir om besøgsrestriktioner på plejehjem m.v. og sygehuse - klik her

Arbejdsgiveres og personales ansvar for at hindre smittespredning i sundheds og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte - klik her

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om midlertidigt forbud mod besøg på anbringelsessteder og botilbud - klik her

Anbefalinger til forebyggelse af smittespredning og håndtering af borgere som er mistænkt eller smittet med COVID-19 på fx plejecentre og bosteder
Denne vejledning beskriver hvilke forholdsregler plejecentre, bosteder m.m. bør tage med henblik på at forebygge smittespredning og håndtere situationer med borgere med mistanke om eller bekræftet COVID-19. Den indeholder vejledninger til:

  • Fokus på medarbejdernes trivsel og kompetencer
  • Alle institutioner bør udarbejde en plan for håndtering af COVID-19. Vejledningen uddyber bl.a., hvordan institutionen bør forholde sig til følgende:
    • Organisering af hverdagen
    • Besøg på den enkelte institution
    • Borgere som forlader deres bolig
    • Hygiejne

Desuden indeholder vejledningen informationer om:

  • Sundhedsstyrelsens procedurer ved mistanke om covid-19
    • Anvendelse af værnemidler (der er også en særskilt vejledning om dette, se nedenfor)
  • Anbefalinger til håndtering af covid-19 på den enkelte institution
  • Social isolation og mental sundhed

Desuden præciseres det at, kommunerne bør sikre sig, at de ydelser der gives af de private leverandører generelt lever op til de anbefalinger der stilles, herunder anbefalinger om forebyggelse af smittespredning. Hvis ikke det er tilfældet, bør kommunen stille rådgivning fra hygiejneorganisationen til rådighed for de private og selvejende leverandører.
Det er muligt at læse anbefalingerne - klik her

Retningslinjer for brug af værnemidler og forebyggelse af smittespredning af COVID-19 i en fælles retningslinje for hele sundheds, social- og ældreområdet
Retningslinjerne indeholder anbefalinger for brugen og adgangen til værnemidler. Den indeholder generelle anbefalinger om, hvordan man forebygger smittespredning af COVID-19, og den giver konkrete eksempler på, hvornår man skal bruge værnemidler.

Retningslinjerne bygger på anbefalinger fra Statens Serum Institut om brug af værnemidler i den aktuelle situation med COVID-19. Anbefalingerne har fokus på, hvordan værnemidler bruges mest hensigtsmæssigt, fx ses der på, hvordan man kan forlænge brug og genanvendelse af værnemidler uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Det er muligt at læse retningslinjerne - klik her

Der er desuden lavet et faktaark om brug af værnemidler - klik her 

I ønskes en dejlig påske!
Bedste hilsner

Louise Dybdal
Chefkonsulent