Kære medlemmer
Så er der lidt nyt fra os. Desværre ikke med nyt om noget af det, der aktuelt volder os de største udfordringer, der er således ikke klare retningslinjer for besøg på ældreområdet, der er ikke et skema til ansøgning om lønkompensation for organisationer, der modtager mere end 50 procents offentlig støtte, og beskæftigelsesindsatsen målrettet de mere udsatte ledige er fortsat slet ikke kommet ordentligt i gang.
Alle de dele arbejder vi målrettet videre med.
Opdaterede retningslinjer for genoptagelse af aktiviteter på socialområdet.
Socialstyrelsen har udarbejdet opdaterede retningslinjer for genoptagelse af aktiviteter på socialområdet.
Følgende er tilføjelser i forhold til de tidligere retningslinjer:
- Kapitel 4: Forebyggende foranstaltninger
- Kapitel 6: Sommerlejre for sårbare børn og unge og deres familier
- Kapitel 8: afsnit 1: Transport
- Kapitel 11: Ledsagelse
For at se de opdaterede retningslinjer - klik her.
Nyt fra KL
Selveje Danmark har i dag modtaget følgende materiale fra KL:
- Information til private interessenter - klik her.
- Personer med øget risiko ved COVID-19. Fagligt grundlag - klik her.
- Anbefalinger til personer i øget risiko - klik her.
Og så håber jeg, at I kan mærke den store fokus pressen i dag, tirsdag, har på alt det gode arbejde, der sker på ældreområdet.
Venlig hilsen
Jon Thorlacius Krog
Branchedirektør, MPA