Orientering fra Selveje Danmark om corona #79

Kære medlemmer

Sundhedsstyrelsen opdaterede i går deres retningslinjer for nære kontakter.

Indholdet er primært tre ting:

  1. De skærpede omstændigheder for hvornår man er nærkontakt fastholdes.:
    • Alle, der bor sammen med en, der har fået påvist ny coronavirus
    • Alle, der har haft direkte fysisk kontakt (fx kram) eller direkte kontakt til smittefarlige sekreter (fx hoste eller nys) med en, der har fået påvist ny coronavirus
    • Alle, der har været inden for 2 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale med personen) med en, der har fået påvist ny coronavirus.
    • Alle, der har været inden for 2 meter med en person, der har fået påvist ny coronavirus, i en af nedenstående situationer, hvor der er øget risiko for smitte:
    • Aktiviteter med kraftig udånding som sang, høj tale eller råb
    • Aktiviteter, der indebærer fysisk anstrengelse
    • Ophold i lukkede rum med dårlig ventilation eller manglende udluftning
    • Læs mere her.

Der er særlige kriterier, der er gældende for personalet i sundheds- og ældresektoren samt visse dele af socialområdet. Her gælder overordnet følgende:

    • Sundhedspersonale er nær kontakt til en COVID-19-smittet hvis der ikke har været anvendt tilstrækkelige værnemidler og de i øvrigt opfylder kriterier for nær kontakt. Disse omfatter at have haft direkte fysisk kontakt eller ubeskyttet kontakt til smittefarlige sekreter og/eller at have haft kontakt inden for 2 meter i mere end 15 minutter.
    • Tilstrækkelige værnemidler er når en sundhedsperson har anvendt foreskrevne værnemidler ved kontakt med en patient. Hvis der er tale om to kollegaer bør begge have anvendt værnemidler i form af kirurgisk maske type II eller heldækkende ansigtsvisir.
    • Personale der ikke er nær kontakt, men som har været tæt på en person, der siden viser sig at være smittet med COVID-19, kan screenes med test ud fra et forsigtighedsprincip, men skal ikke gå i selvisolation og kan arbejde ind til testsvar foreligger. Screening kan fx ske på 4. og 6. dag efter eksponering.
    • Se nærmere i Sundhedsstyrelsens vejledning her
  1. Den skærpelse der har været fra 19. januar om, at nære pårørende til smittede med cluster B.1.17 skulle gå i selvisolation i 14 dage (uafhængig af testsvar på 4. og 6. dagen) ophører. Nu kan man altså ophæve sin isolation efter et negativt testsvar på 6. dagen.
  2. Man skal altså vente med at bryde sin isolation til efter et negativt testsvar på 6. dagen. Tidligere har man kunne det efter 1. negative testsvar på 4. dagen.


Derudover har vi modtaget modtaget nedenstående links fra KL. Det er oversigter over de faste kviktestcentre på hhv. SOS og Carelinks hjemmesider:

COVID-19 test: Lokationer | SOS International

COVID-19 test uden tidsbestilling eller henvisning - Carelink

Som altid er I velkomne til at skrive eller ringe, hvis I har spørgsmål eller andet på hjertet.

Bedste hilsner

Louise Dybdal
Chefkonsulent