En ny rapport fra Socialstyrelsen viser, at to ud af tre personer med udviklingshæmning, der har problemer med rusmidler, ikke får behandling. I rapporten kan der også findes forslag til, hvordan den eksisterende rusmiddelbehandling til personer med udviklingshæmning kan tilpasses.
Mangel på relevante behandlingsindsatser
Blandt borgere med udviklingshæmning, der modtager støtte i eget hjem, er det ca. 8 procent, der har problemer med enten stoffer, alkohol eller begge dele. Blandt dem, der bor på botilbud, drejer det sig om en del færre, nemlig godt 3 procent. Samlet set har knap 6 procent af borgere med udviklingshæmning et problematisk forbrug af stoffer eller alkohol.
Selvom omfanget af rusmiddelproblemer hos personer med udviklingshæmning er en anelse lavere end i den generelle befolkning, viser den nye kortlægning, at de har sværere ved at få hjælp. Mere end 70 pct. af det socialfaglige personale omkring borgerne oplever, at der i nogen, høj eller meget høj grad mangler relevante behandlingsindsatser.
Forslag til særligt tilpasset indsats
Fagpersonerne peger især på, at rusmiddelbehandlingen bør tage bedre højde for borgernes kognitive vanskeligheder og foregå i et tættere samarbejde mellem social- og rusmiddelområdet. Personer med udviklingshæmning kan have svært ved at drage nytte af eksisterende behandlingsindsatser, som ofte er baseret på metoder, der kræver kognitive forudsætninger, som denne målgruppe ikke har i tilstrækkeligt omfang. Derfor er der behov for en indsats, som er tilpasset målgruppens behov og forudsætninger.