Regeringens planer om at indføre takstloft og kapacitetsstyring på botilbud sætter selvhenvender-princippet under pres. Det vil gå ud over de mest udsatte, skriver ti organisationer. Det kommer Selveje Danmark med et fælles opråb om med 9 andre organisationer i et debatindlæg. 

Bag opråbet står:

• Danner, Mette Marie Yde, direktør  
• LOKK, Laura Kirch Kirkegaard, direktør
• KFUK's sociale arbejde, Mette Guul, forstander  
• SBH, Søren Romar, formand 
• Blå Kors, Morten Skov, generalsekretær 
• Psykiatrifonden Marianne Skjold, direktør 
• SAND, Ask Svejstrup, sekretariatsleder 
• KFUM's sociale arbejde, Peder Meisner, generalsekretær 
• Mandecentret, Lars Lindholm, direktør 
• Selveje Danmark, Jon Krog, direktør 

Artiklen blev bragt i Altinget d. 23. maj 2025. 

Regeringen har netop indledt forhandlinger om at indføre takstlofter og kapacitetsstyring på krisecentre og herberger – som led i en bredere strategi for at styre udgifterne på det specialiserede socialområde. 

Det er et markant skifte, der risikerer at begrænse adgangen til hjælp for mennesker i akut krise. Det er netop dette pres, der har fået os til at danne Selvhenvender-alliancen. 

Vi er en bred sammenslutning af organisationer og aktører, der står sammen om at beskytte og styrke selvhenvender-princippet. 

For når styringsværktøjer som takstlofter og kapacitetsbegrænsninger indføres uden samtidig at sikre kvalitet og faglighed, risikerer vi at forstærke de problemer, vi allerede ser: svingende kvalitet, manglende kontrol og profitmotiverede aktører.  

Eksplosiv stigning i kommercielle tilbud  
Selvhenvender-princippet sikrer, at mennesker i akut krise kan få hjælp med det samme – uden at skulle igennem bureaukratiske forhindringer. 

Men princippet er under pres. Flere historier og eksempler viser, hvordan virksomheder, der misbruger tilliden i systemet, leverer indsatser af lav kvalitet og tjener (mange) penge. 

På det specialiserede socialområde visiterer kommunen normalt en borger til et botilbud, forhandler prisen og betaler for opholdet. 

Men på området for hjemløse og voldsudsatte er det lederen af det enkelte tilbud, der visiterer borgeren til et ophold (jævnfør selvhenvender-princippet) og fastsætter prisen, som hjemkommunen betaler. 

Det betyder, at de kontrolmekanismer, vi kender fra det øvrige socialområde, ikke er til stede. Det har gjort området attraktivt for nye kommercielle aktører. På bare otte år er antallet af pladser på kommercielle tilbud steget med 2100 procent – fra ét til 22 tilbud. 

Derfor vil Selvhenvender-alliancen arbejde for, at alle tilbud efter selvhenvender-princippet drives som nonprofit. Dette er afgørende for at sikre, at ressourcerne bruges direkte til at hjælpe de mennesker, der har brug for det. 

I Selvhenvender-alliancen deler alle en fælles vision om at beskytte og styrke selvhenvender-princippet. 

Sammen vil vi arbejde for at:

• Bevare selvhenvender-princippet på krisecentre og herberger. 
  Selvhenvender-alliancen vil arbejde for at bevare selvhenvender-princippet på krisecentre og herberger, da det er et væsentligt element i at kunne tilbyde hjælp til mennesker, der lever i stor udsathed. Det er vores laveste sikkerhedsnet, og det skal vi værne om. 
  
  
• Stille krav til kvaliteten og fagligheden.
  Vi skal turde stille faglige krav til de indsatser og til de medarbejdere, der er ansat på paragraf 109 og paragraf 110-tilbud. De mennesker, der opholder sig på herberger og krisecentre, har brug for indsatser og indsigter, der kræver en særlig faglighed. For at få godkendt nye tilbud og tilbuddenes budgetter skal der stilles krav til personalets faglighed i forhold til de indsatser og målgrupper, som tilbuddet ønsker at levere.
  
  
• Neutral kapacitetsstyring af antallet af pladser. 
  For at selvhenvenderområdet kan fungere optimalt kræver det, at antallet af pladser matcher behovet blandt målgruppen. Over årerne har civilsamfundet etableret pladser, når de har set et eller nye behov. Det har givet en fleksibilitet og en tilgængelighed, der er vigtig for området. Men for kommunerne er flere pladser en udgift, og det kan skabe nogle uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer, hvis de alene vurderer kapaciteten. Derfor må det aldrig udelukkende være op til kommunerne at vurdere kapaciteten på selvhenvenderområdet.
  
  
• Sikre, at alle tilbud efter selvhenvender-princippet drives nonprofit. 
  Dette er afgørende for at sikre, at ressourcerne bruges direkte til at hjælpe mennesker i udsathed – og ikke udtrækkes af området i form af profit.

Lad os stå sammen for at bevare selvhenvender-princippet og sikre, at ingen i krise banker på en dør uden at få den rette hjælp. 

Læs debatindlægget i sin helhed – klik her.