Rådet for Socialt Udsatte anbefaler en reform af indsatsen for de mest udsatte baseret på et nyt menneskesyn, hvor der oprettes specialiserede ACT-enheder, der giver udsatte mennesker én indgang til en samlet hjælp.
Rådet har formuleret 10 principper for en værdig indsats:
1. Fra systemer til mennesker
Menneskers behov og ønsker, drømme og håb skal være grundlag og fokus for indsatsen – ikke systemets kasser, økonomi, sektor-, kommune- og faggrænser og rigide regler og retningslinjer.
2. Fra fragmenteret til sammenhængende
Borgeren skal have en samlet og sammenhængende indsats med social og praktisk støtte, sundhed, psykiatri, rusmiddelbehandling, indtægt, uddannelse/beskæftigelse, bolig mv. med én samlet visitation, uafhængigt af kommunegrænser og så længe, der er behov.
3. Fra mange lukkede døre til én åben dør
Borgeren skal ikke have ansvaret for at navigere i systemet og risikere at møde blindgyder. Borgere med komplekse hjælpebehov skal i stedet have én indgang, og det er systemet, som haransvaret for at give borgeren en samlet hjælp.
4. Fra møde hos kommunen til møde hos borgeren
Borgeren skal mødes, der hvor hun er og føler sig tryg – i eget hjem, på gaden, på bænken, i parken eller på ”sociale hotspots” som herberger, væresteder, varmestuer, caféer og andrefællesskaber - og i samarbejde med mennesker, som borgeren har tillid til.
5. Fra krav og sanktioner til ubetinget hjælp
Borgeren skal ikke sanktioneres eller udskrives ved manglende fremmøde, dokumentation, svar i e-boks osv., men skal beholde sin indsats og indtægt uden modkrav og støttes til at få hjælpen på en måde, der virker og giver mening for den enkelte.
6. Fra entydigt fokus på beskæftigelse til fokus på helheden
Langt de fleste mennesker vil gerne bidrage og være del af et arbejdsfællesskab, men for mennesker med komplekse problemer står sociale, psykiske og sundhedsmæssige problemer i vejen. Derfor skal fokus i indsatsen være at arbejde med det, borgeren ønsker hjælp til, herunder deltagelse i arbejdsfællesskaber, på en måde, der giver mening for den enkelte og er tilpasset den enkeltes situation.
7. Fra institution til inklusion
Udsatte mennesker skal ikke opholde sig permanent eller i længere tid på institutioner og i udsattemiljøer, hvor de risikerer at blive fastholdt i og få forværret deres udsatte og marginaliserede situation. De skal i stedet hjælpes ud af udsathed og ind i gode og tryggefællesskaber, som de ønsker og er klar til at være en del af - det være sig i boligområdet, samværstilbud, musik eller sport, frivilligt eller lønnet arbejde og i de nære relationer.
8. Fra akutte indsatser til varig forandring
Akutte og skadesreducerende indsatser er netop det, akutte. Stofindtagelsesrum, skadestuer, natvarmestuer, sociolancer og herberger er vigtige, ofte livreddende indsatser, som til enhver tid skal være til stede som det nederste sikkerhedsnet for de mest udsatte mennesker - men det skal være for en kort bemærkning, for det hjælper ikke ud af udsathed. Den varige forandring ud af udsathed skabes med tilstrækkelig social støtte og behandling.
9. Fra projekter til stabilitet og forankring
Indsatsen for de mest udsatte er præget af midlertidighed og projekter. En reform skal skabe varige og forankrede forandringer for de mest udsatte ved at være baseret på ny lovgivning og varigfinansiering.
10. Fra det vi tror virker - til det vi ved virker
Indsatsen for de mest udsatte er præget af manglende systematik og faglig kvalitet og af for stortilfældighed og forskellighed. Der er evidens for, at en integreret, helhedsorienteret indsats (ACT)virker; den er detaljeret beskrevet, den kan beregnes, implementeres og skaleres, og den kan sikre den struktur og kvalitet i indsatsen, der er brug for.