I Danmark uddannes dygtige social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Men der er efterspørgsel efter endnu flere faglærte til både sundhedsvæsenet og ældreplejen, hvor der er et stigende antal ældre. Den udfordring kræver mange og forskelligartede indsatser – blandt andet et fokus på at uddanne flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
Regeringen følger med et nyt SOSU-udspil op på anbefalingerne fra Robusthedskommissionen og vil løfte kvaliteten på SOSU-uddannelserne samt sikre, at flere vælger og gennemfører en SOSU-uddannelse. Det er første del af et ældreudspil, som regeringen fremlægger inden længe. Konkret foreslår regeringen et permanent økonomisk løft af taksterne på SOSU-uddannelserne på omkring 90 millioner kroner årligt.
Det er en høj prioritering for regeringen at øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen. Derfor skal udspillet ses i sammenhæng med den trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår, som blev indgået i december 2023. Her blev det aftalt at prioritere 1,9 mia. kr. i 2026 og frem fra den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår til et varigt lønløft i sundheds- og ældreplejen. Samlet set kan det give den enkelte op til 36.000 kroner mere om året fra 2026.
Regeringen forslår bl.a. at:
Permanent løft af kvaliteten på SOSU-uddannelserne
Siden 2021 har SOSU-skolerne modtaget et ekstraordinært taxameterløft på omkring 20 procent, som står til at bortfalde ved udgangen af 2024. Regeringen foreslår at videreføre taxameterløftet permanent. Taxameterløftet skal understøtte, at skolerne får frihed til at igangsætte nye indsatser, der styrker rekruttering og kvalitet lokalt
Flere skal vælge SOSU-uddannelserne
Regeringen forslår, at elever på 25 år eller derover på social- og sundhedshjælperuddannelsen skal have løn under uddannelse. Noget der vil give mellem 8.600 og 15.400 kr. ekstra om måneden. Samtidig foreslås det, at arbejdsgiverne fortsat er forpligtede til at oprette flere lærepladser for både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
Fremover skal det også være muligt at tage en fuld social- og sundhedshjælperuddannelse via opdelte AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser). Det aftalte regeringen og de øvrige aftaleparter i efteråret med Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen, efter- og videreuddannelse. Det betyder, at ufaglærte i fremtiden kan arbejde i ældreplejen, mens de tager en faglært uddannelse i bidder.
Regeringen ønsker samtidig at sænke brugerbetalingen på AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser) inden for SOSU-området, så personer i beskæftigelse med uddannelse over faglært niveau kun har almindelig deltagerbetaling, som i dag er på 0 kr.
Flere skal gennemføre SOSU-uddannelserne
Med udspillet afsættes der også varige midler til sprogscreening og sprogstøtte til elever med sproglige vanskeligheder. Mange elever på SOSU-uddannelserne har mangelfulde dansksproglige kompetencer, der gør det svært for dem at følge med i undervisningen. Og i oplæringen kan det få konsekvenser for kommunikationen og muligheden for at skabe en god relation til borgerne.
De permanente midler, som skolerne fremover vil få årligt, kan for eksempel bruges til øget hjælp og støtte til sårbare elever, til mentorordninger, tolærerordninger eller lektiehjælp til elever, som har brug for støtte til at gennemføre deres uddannelse. Midlerne kan også anvendes til at øge brugen af simulationstræning i undervisningen, som kan bygge bro mellem teori og praksis og være med til at forebygge det praksis- og ansvarschok, som mange elever oplever i overgangen mellem skole og oplæring. Skolerne får frihed til at bruge midlerne på en måde, der bedst styrker rekruttering og kvalitet lokalt.