Regeringens nye psykiatriplan, den såkaldte Psykiatriplan 2, adresserer en række af de centrale problemstillinger inden for bl.a. socialpsykiatri, manglende sammenhæng i behandlingen og de særlige psykiatriske pladser. Til gengæld er der ikke de store initiativer i forhold til dobbeltdiagnosticerede, og der er flere udfordringer på finansieringssiden. For eksempel er der ikke afsat midler til flere sengepladser i behandlingspsykiatrien, og der er problemer med den langsigtede finansiering, da de fleste initiativer beror på satspuljemidler.
Under overskriften “Vi løfter i fællesskab” har regeringen fremlagt sit bud på en ny og samlet plan for psykiatriens udvikling frem mod 2025. Planen indeholder seks indsatsområder med 43 nye initiativer på tværs af sundhed-, social-, undervisning-, forskning-, uddannelses- og justitsområdet.
Socialpsykiatrien er ét af seks indsatsområder
Regeringen har udpeget seks indsatsområder, hvor socialpsykiatrien er ét af områderne. Regeringen anerkender, at der er flere borgere med komplekse psykiske og sociale problemer i socialpsykiatrien. Derfor skal området have et kvalitetsløft, der i højere grad tager højde for den differentierede målgruppe og de delvist ændrede behøv for støtte.
Udviklingen i socialpsykiatrien hænger tæt sammen med udviklingen i behandlingspsykiatrien og omvendt. De to sektorer skal derfor ses i sammenhæng. Fortsat flere borgere med psykiske lidelser får hjælp i kommunalt regi og har en hverdag i eget hjem med bostøtte eller på botilbud frem for at være indlagt på en psykiatrisk afdeling. Det kræver en omstilling og udvikling af indsatsen i kommunalt regi, så de borgere, der tidligere ville have være indlagt, får den nødvendige støtte i hverdagen.
Regeringen ønsker at understøtte en omlægning af indsatsen, hvor fokus er på den enkelte borgers mulighed for at gøre fremskridt og genfinde glæden, selv med de begrænsninger, der følger af de psykiske udfordringer. Omlægningen skal udbredes, så kvaliteten i den samlede indsats i socialpsykiatrien løftes og bliver mere forebyggende, inddragende, helheds- og recoveryorienteret. Det kræver bl.a. et løft i viden og kompetencer hos medarbejdere og ledere på botilbud og i bostøtten.
Regeringens initiativer inden for socialpsykiatrien
Regeringen vil søsætte følgende konkrete initiativer for at styrke socialpsykiatrien:
Understøtte en strategisk omlægning og udvikling af indsatsen i socialpsykiatrien
Regeringen vil afsætte i alt 41,9 mio. kr. af satspuljen i perioden 2019-2022 til en strategisk omlægning af indsatsen i socialpsykiatrien med udgangspunkt i recovery og rehabilitering samt en udvikling i retning af mere sammenhængende og fleksible borgerforløb. Midlerne skal gå til etablering af et partnerskab med enkelte foregangskommuner, som udvikler og afprøver en samlet og sammenhængende model for omlægningen på både det strategiske, myndigheds- og tilbudsniveau, som kvalificeres i samarbejde med et større antal referencekommuner. Desuden skal gode eksempler på fleksible og sammenhængende borgerforløb kortlægges, og der udarbejdes et inspirationskatalog. Selveje Danmark opfordrer medlemmerne til at tage kontakt til samarbejdskommuner for at indgå i udviklingsarbejdet.
Sikre et videns-og kompetenceløft af ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien
Regeringen ønsker et videns- og kompetenceløft af ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien og vil søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 65,4 mio.kr. i perioden 2019-2022 samt 12 mio.kr. årligt i permanente midler herefter til indsatsen. Midlerne skal gå til en omfattende kompetenceudviklingsindsats i landets kommuner og botilbud, udbredelse og forankring af viden om virksomme indsatser samt guidelines til god faglig ledelse i socialpsykiatrien og et ledernetværk. Endvidere etableres et udgående indsatsteam, der tilbyder landets kommuner og tilbud konkrete og målrettede rådgivnings- og indsatsforløb i forhold til, hvordan de kan styrke kvaliteten i indsatsen.
Sikre kvaliteten på socialpsykiatriens største ydelsesområder
Regeringen vil afsætte 12,7 mio. kr. af satspuljen til at styrke kvaliteten på botilbud og inden for den socialpædagogiske bistand (bostøtten) i perioden 2019-2022. Der udarbejdes et indsatskatalog om god kvalitet på socialpsykiatriske botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, og der udvikles faglige og organisatoriske pejlemærker for kvaliteten i den socialpædagogiske bistand efter servicelovens § 85 til borgere med psykiske vanskeligheder.
Justere visitationen til de særlige pladser i psykiatrien
Da en del af de særlige psykiatriske pladser for borgere med dobbeltdiagnoser står tomme, vil regeringen foreslå satspuljepartierne, at den nuværende visitation justeres.
På baggrund af kommunernes og regionernes erfaring med hensyn til visitationskriterierne vil der bl.a. blive set på, om visitationskriterierne er for snævre i forhold til den gruppe, som de særlige pladser er tiltænkt. Samtidig vil der blive set på andre aspekter af visitationen med henblik at sikre, at alle relevante borgere rent faktisk bliver visiteret. Det skal bl.a. overvejes om den viden, som man i den regionale psykiatri har om den enkelte borgers behov, kan bringes mere aktivt i spil.
Bedre sammenhæng i behandlingen som indsatsområde
Et andet af regeringens indsatsområder i psykiatriplanen er en målet om at skabe bedre sammenhæng i borgerens behandlingsforløb.
Alt for mange mennesker med psykiske lidelser oplever at blive kastebold mellem flere indsatser. Der skal derfor skabes bedre sammenhæng i borgernes forløb ved at sikre tættere koordinering og samarbejde mellem regioner og kommuner i forbindelse med udskrivning fra psykiatrien.
Regeringen vil sikre, at de mest syge patienter “beholdes” i behandlingspsykiatrien til de er færdigbehandlede. Og når de er færdigbehandlede, skal de have en bedre overgang til hjælp og støtte lokalt, hvor de pårørendes viden og ressourcer også skal tages i betragtning.
I dag koordineres overgangen ofte med udarbejdelsen af en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan, som laves, når overlægen vurderer, at patienten ikke selv vil opsøge den nødvendige behandling eller sociale tilbud efter at være blevet udskrevet. I en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan fremgår bl.a. oplysninger om den fremtidige behandling samt sociale foranstaltninger, ligesom den skal indeholde oplysninger om, hvem der skal reagere, hvis patienten ikke følger planen. Det er dog kun et fåtal af de psykiatriske patienter, der i forbindelse med deres udskrivelse fra psykiatrien, får udarbejdet en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. Det er ikke tilfredsstillende når f.eks. personalet på botilbud ikke får de nødvendige oplysninger om patienter efter udskrivning fra psykiatrien.
Regeringens initiativer for at skabe bedre sammenhæng i borgernes behandling
Konkret vil regeringen sørge for bedre sammenhæng i borgernes behandling ved at:
Sikre bedre overgang fra behandling i psykiatrien til indsatser i socialpsykiatrien
Regeringen vil søge tilslutning til, at der afsættes midler til, at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner gøres obligatoriske for alle voksne indlagte psykiatriske patienter, som modtager støtte i regi af servicelovens bestemmelser. Forslaget vil kræve en ændring af psykiatriloven, og lovforslaget forventes fremsat i februar 2019.
Inddrage pårørende bedre i forbindelse med udskrivning fra psykiatrien
Pårørende skal inddrages bedre i forbindelse med udskrivning af voksne psykiatriske patienter, som modtager støtte efter servicelovens bestemmelse. Personalet skal i forbindelse med udarbejdelse af planen sørge for at få afstemt med patienten om denne ønsker, at den pårørende inddrages og modtager besked i forbindelse med udskrivning. En bedre inddragelse af de pårørende skal sikre bedre udskrivningsforløb og mindske omfanget af tilfælde, hvor pårørende ikke får besked om, at deres nære er tilbage i vante rammer uden for den regionale psykiatri.
Sikre bedre overgange fra børne-og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien
Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspuljen for 2019 afsættes 0,6 mio. kr. i 2019 til, at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante parter kan udvikle en model for ’det gode transitionsforløb i psykiatrien’ med udgangspunkt i erfaringerne fra somatikken. Modellen formidles til regionerne efterfølgende for at sikre en bedre overgang for unge med psykiske lidelser, der skal overgå til voksenpsykiatrien.
Et mindre løft af behandlingspsykiatrien uden nye sengepladser
Regeringen anerkender behovet for en ny og mere intensiv tilgang med en højere personalenormering og særligt uddannet personale til behandlingen af de mest syge mennesker i psykiatrien.
Med inspiration fra det somatiske områdes intensivafdelinger, hvor svært syge patienter behandles og plejes, skal der ske et kvalitetsløft af udvalgte sengepladser i psykiatrien for at oprette nye intensive sengeafsnit. Regeringen ønsker at etablere et antal små, specialiserede sengeafsnit i voksenpsykiatrien, hvor der ydes en særlig og intensiveret indsats for mennesker med alvorlige psykiske lidelser med fokus på intensiv behandling og pleje samt målrettet forebyggelse af tvang.
Til gengæld er der ikke afsat midler til nye sengepladser i psykiatrien. Regeringens prioritering undrer ikke bare Selveje Danmark men også en lang række af de aktører, som i årevis har påpeget og dokumenteret problemet. For få sengepladser har blandt andet den negative konsekvens, at patienter bliver udskrevet, før de er blevet færdigbehandlet til fare for dem selv og andre.
Regeringens initiativer vedrørende behandlingspsykiatrien
Regeringen har følgende konkrete initiativer i forhold til behandlingspsykiatrien, herunder også den udgående psykiatri:
Oprette nye intensive sengeafsnit i voksenpsykiatrien
Regeringen ønsker at oprette nye intensive sengeafsnit på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Regeringen vil søge tilslutning til, at der med finansloven for 2019 afsættes 70 mio. kr. årligt i permanente midler til opkvalificering af eksisterende sengepladser til nye intensive sengeafsnit i psykiatrien, hvor der ydes en særlig og intensiveret indsats for mennesker med alvorlige psykiske lidelser med fokus på intensiv behandling og pleje samt målrettet forebyggelse af tvang.
Sikre nationale standarder for intensive sengeafsnit
Sundhedsstyrelsen skal udarbejde nationale standarder for indhold, visitation, uddannelse og normering samt dokumentation af de nye intensive sengeafsnit i voksenpsykiatrien, der skal sikre at alle fem regioners intensive tilbud lever op til Sundhedsstyrelsens standarder på området.
Oprette nye intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams
For at forebygge, at flere børn og unge udsættes for tvang i psykiatrien, vil regeringen søge tilslutning til, at der med finansloven for 2019 afsættes 30 mio. kr. årligt i permanente midler til nye intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams, der skal forebygge tvangsindlæggelse og anvendelse af tvang blandt børn og unge. De nye teams organiseres tværfagligt og skal have kontakten med barnet eller den unge, når de ikke er indlagt i psykiatrien, men f.eks. bor hjemme eller på et anbringelsessted. Teamet skal dermed være til at sikre en tidligere indsats, inden barnet eller den unge bliver så syg, at der er behov for indlæggelse – evt. med tvang – i psykiatrien. De nye teams henter inspiration fra erfaringerne med OPUS-teams i psykiatrien og kan yde behandling og støtte i hjemmet, på anbringelsesstedet mv. Disse integreres med eventuelle ambulante og kommunale indsatser, som barnet eller den unge også modtager.
Styrke de regionale akutte udrykningsteams i psykiatrien
For at styrke den regionale akutindsats og sikre en bedre geografisk dækning, vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljen for 2019 afsættes i alt 20 mio. kr. i perioden 2019-2022 til en større udbredelse af de nye regionale akutte udrykningsteams, som der blev afsat ca. 80 mio. kr. til med finansloven for 2018.
Sikre et bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren
Regeringen vil søge tilslutning til et pilotprojekt med et fælles udrykningsteam mellem politiet og psykiatrien. Teamet skal sikre en tværgående opgaveløsning mellem politiet og sundhedsvæsenet i de tilfælde, hvor politiet normalt ville rykke ud til hændelser, der involverer borgere med psykiske lidelser uden støtte fra personale fra psykiatrien.
Placering af ansvaret for dobbeltdiagnoser er endnu uafklaret
Med udspillet “Sundhed, hvor du er” fra december 2017 har regeringen tilkendegivet et ønske om at ændre den gældende ansvarsfordeling for misbrugsbehandlingen af mennesker med psykiske lidelser. Regeringen skriver i Psykiatriplan 2, at der i øjeblikket afdækkes modeller, der kan tage højde for de overgangsproblemer, som er på området. Snittet i den konkrete ansvarsfordeling vil indgå i regeringens sundhedsreform. Lars Løkke løftede i sin åbningstale til Folketinget i går sløret for de overordnede linjer i sundhedsreformen. Regeringen vil oprette 21 nye sundhedsfællesskaber, der skal bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. Forslaget vil sandsynligvis få betydning for, hvorvidt regionerne overlever og dermed også for ansvarsfordelingen for de dobbeltdiagnosticerede borgere.
Uanset, hvordan ansvarsfordelingen ser ud i fremtiden, vil regeringen holde sig for øje, at dobbeltbelastning i form af en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug komplicerer indsatsen og stiller krav til en helhedsorienteret og sammenhængende behandling af høj kvalitet og intensitet. Behandling af den psykiske lidelse er en forudsætning for at få gavn af behandling af misbruget og omvendt.
Samtidig ønsker regeringen, at personalet er klædt på til at opspore mennesker, der både kæmper med en psykisk lidelse og misbrug. Den helhedsorienterede og sammenhængende behandling forudsætter, at misbruget hos mennesker med psykiske lidelser opspores, og at den psykiske lidelse hos mennesker med misbrug opspores.
Regeringens initiativer for dobbeltdiagnosticerede borgere
I forhold til dobbeltdiagnosticerede borgere vil regeringen:
Sikre et eller flere kompetencecentre for behandling af dobbeltbelastning
Regeringen vil afsætte 6 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til driften af et eller flere kompetencecentre for behandling af dobbeltbelastning. Et kompetencecenter skal yde konkret rådgivning til misbrugsbehandlere og behandlere i psykiatrien samt indsamle viden om behandling af dobbeltbelastning og formidle denne bredt til de relevante behandlingssteder. Et kompetencecenter, som dækker psykisk lidelse og stofmisbrug, vil også kunne fungere som kompetencecenter for lægelig stofmisbrugsbehandling.
Udvikle værktøjer til brug for opsporing af mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Regeringen vil afsætte i alt 2 mio. kr. i 2019-2020 til udvikling og afprøvning af to værktøjer til opsporing af mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Det ene værktøj skal kunne anvendes af personale med ansvar for misbrugsbehandling og det andet af personale i psykiatrien. Værktøjerne udvikles af Sundhedsstyrelsen under inddragelse af Socialstyrelsen og relevante fagpersoner.
Regeringens initiativer i forhold til retspsykiatrien
Regeringen ønsker også at se retspsykiatrien efter i sømmene ved at:
Igangsætte en analyse af retspsykiatrien
Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal have fokus på forløbet gennem straffesagssystemet – fra sigtelse, domsafsigelse, behandling og/eller anbringelse til ophør af dom. Arbejdsgruppens arbejde vil danne grundlag for anbefalinger og forslag til mulige tiltag på det retspsykiatriske område.
Udvide behandlingsmulighederne for ambulante retspsykiatriske patienter
For at anvende kapaciteten og sikre sammenhæng i behandlingen for patienterne vil regeringen fremsætte et lovforslag, der skal give hjemmel til ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på private psykiatriske hospitaler. Lovforslaget forventes fremsat i februar 2019.