Regeringens udspil på det specialiserede socialområde rummer gode takter men mangler blik for, hvor meget økonomi betyder for, at mennesker får den rette indsats.
Regeringen har her til morgen, den 19. maj, udsendt et udspil til, hvordan regeringen vil sikre, at mennesker med komplekse handicap og sociale problemer fremover vil opleve at modtage den rigtige hjælp. Der er tale om et temmelig omsiggribende udspil, der nu skal forhandles med de øvrige partier. Og selvom den politiske behandling typisk vil påvirke indholdet på en række områder, så er det centralt at holde sig udspillet for øje, da det viser i hvilken retning regeringen ønsker at bevæge sig, og dermed også hvilken retning regningen ikke ønsker at gå. Her synes regeringen manglende blik for økonomi som driver for kommunernes ageren særligt at springe i øjnene.
14 konkrete forslag fordelt på 3 indsatsområder
I udspillet beskrives 14 konkrete forslag, der knytter an til 3 indsatsområder.
Det første handler om at sikre de rette højt specialiserede indsatser. Her ønsker regeringen, at der udarbejdes en specialeplan for socialområdet, at NATKO nedlægges og erstattes af en anden national kapacitetsstyring. VISO foreslås erstattet af en række specialfunktioner, der efter udbud tillægges en særlig rådgivningsfunktion.
Det andet handler om at sikre at der gives den rette hjælp fra start. Her knytter indsatserne sig primært til at kvalitetssikre den kommunale visitation.
Det tredje handler om kvaliteten i selve indsatsen. Under den overskrift er fokus rettet mod faglighed, uddannelse og blandt andet udviklingen af et forskningsmiljø på socialområdet.
”Økonomi må ikke stå i vejen for de rette højt specialiserede tilbud
Selveje Danmark har med interesse læst oplægget, som på en række områder peger på centrale udfordringer. Men som så ofte før er der en vis afstand mellem teori og praksis, for økonomien holder for eksempel ikke op med at spille en rolle, blot fordi man skriver det.
Regeringen skriver i sit udspil, at ”økonomien ikke må stå i vejen for de rette højt specialiserede tilbud”. Alligevel er der for eksempel ingen initiativer i udspillet til at rydde ud i de store økonomiske incitamenter i udligningssystemet, der betyder, at en kommune typisk mister 100.000 – 200.000 kr. om året i udligning, hvis kommunen netop tilbyder en voksen borger det fagligt rette tilbud uden for egen kommune.
Selvejende tilbud skal også i fremtiden spille en afgørende rolle på socialområdet
Tilsvarende så har vi i dag allerede, blandt andet blandt medlemmerne af Selveje Danmark, en lang række højt specialiserede tilbud, der arbejder med præcis de målgrupper, der er i fokus i regeringens udspil. Det bliver derfor helt centralt for Selveje Danmark at sikre, at de tilbud, der har en specialiseret viden, også får mulighed for at blive en aktiv del af fremtidens socialområde. Det betyder konkret, at fokus skal rettes mod hele området og ikke blot mod den offentlige del. Noget man kan være bekymret for når man under indsats 4 blandt andet kan læse ”…. etablere en nærmere afgrænset kommunal og regional lånemulighed ved etablering af leverandører af specialfunktioner, som er aftalt i regi af rammeaftalerne…”.
Når det er sagt, så vil Selveje Danmark naturligvis i tæt dialog med medlemmerne gå i dialog om regeringens udspil, og det vil vi gøre med det for øje, at baggrunden for udspillet er korrekt – vi har behov for at sikre at langt flere borgere langt hurtigere får den hjælp de rettelig har brug for.