Rockwool Fonden udgiver ny bog om anbragte børn og unge

Rockwool Fonden inviterer til lancering af en ny bog, der dykker ned i forholdene på danske døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Boglanceringen streames også på fondens twitter kanal.

Resultaterne bliver præsenteret af professor Inge M. Bryderup og Sofie Aggerbo Johansen fra Aalborg Universitet samt bidragsydere fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på en boglancering, der finder sted torsdag d. 25. august kl. 14.00 – 15.15 hos Rockwool Fonden i Store Kongensgade i København.

Efter præsentationen af de nye resultater vil der være en samtale med Søren Skjødt, forstander på Godhavn, om implikationerne af den nye viden og hvordan den kan bruges ude i praksis.

Alle deltagere har mulighed for at modtage bogen og et nyhedsbrev, der opsummerer resultaterne, og der vil være rig mulighed til at stille spørgsmål og give kommentarer.

Seancen optages og sendes live på fondens Twitter kanal, og efter boglanceringen byder ROCKWOOL Fonden på et glas og en let anretning, hvor der vil være mulighed for at fortsætte snakken.

Læs mere om tilmelding og livestream – klik her.