SØM er blevet opdateret med viden om handicap og beskæftigelse

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, er blevet udvidet med viden om beskæftigelsesindsatser til blandt andre borgere med handicap og psykiske vanskeligheder.

Om SØM
Med SØM kan man lave økonomiske analyse af sociale indsatser. SØM består af to dele:

  • En beregningsramme til at beregne økonomien ved en social indsats baseret på de tal og oplysninger, man indtaster
  • En vidensdatabase, der indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser, som man kan vælge at bruge til sin beregning

Beskæftigelsesindsatser til borgere med handicap
Udvidelsen af SØMs vidensdatabase er sket som led i satspuljeprojektet Målrettet udbredelse af viden om handicap og beskæftigelse. Den nye viden kan bruges i budgetøkonomiske beregninger af beskæftigelsesrettede indsatser målrettet borgere med handicap og psykiske vanskeligheder.

Derudover har Socialstyrelsen udarbejdet eksempelberegninger af scenarier for en række konkrete beskæftigelsesrettede indsatser målrettet borgere med handicap og psykiske vanskeligheder.

Eksempelberegningerne præsenteres på en ny vidensplatform om handicap og beskæftigelse, der bl.a. henvender sig til kommunale sagsbehandlere og ledere i jobcentre og socialforvaltninger. Beregningerne skal sikre, at beslutningstagere får viden om det budgetøkonomiske potentiale, der kan være forbundet med indsatserne.

Gå til platformen om handicap og beskæftigelse – klik her

Hent den nyeste version af SØM – klik her