Sådan får din organisation flere kvinder i bestyrelse og topledelse

Kønsdiversitet i topledelsen giver bedre resultater på bundlinjen, men alligevel halter kønsligestillingen flere steder i civilsamfundet. I en artikel bragt i Altinget, giver Globalt Fokus sine bud på, hvordan man får flere kvinder i sin topledelse.

Påstanden om, at ligestilling betaler sig, og at organisationer med flere kvinder i topledelsen ofte er mere innovative, underbygges af undersøgelser foretaget af blandt andre Dansk Erhverv. Alligevel bekræfter undersøgelser udarbejdet af Globalt Fokus i 2018 og 2020, at selvom ligestillingen er på vej i den rigtige retning, er mændene stadig i klart overtal på ledelsesgangene.

Det er der råd for, og Globalt fokus kommer i den forbindelse med fire bud på, hvordan man kan få flere kvinder i bestyrelse og topledelse. Rådene tager udgangspunkt i Globalt Fokus’ egne erfaringer i deres arbejdsgrupper.

  1. Topledelsen tager ansvar – Topledelsen skal gå helhjertet og beslutsomt ind i ligestillingsprocessen
  2. En klar og tydelig værdipolitik – Der skal være et klart mål og udarbejdes et værdisæt
  3. Åbenhed og inklusion i HR-afdelingen – Hvis ligestillingen skal implementeres på alle niveauer af organisationen, er det essentielt at involvere virksomhedens HR-afdeling
  4. Mere kulturforandring, færre kønsstereotyper – Hvis man vil have ligestilling i toppen, må man udfordre den stereotype opfattelse af ledelse.

Læs artiklen – klik her