Folkemødet nærmer sig med hastige skridt, og igen i år kan du møde Selveje Danmark og vores medlemmer i Velfærdsteltet.
Vi glæder os til at tage hul på et forrygende program med events og debatter, der sammen gør os klogere på, hvordan vi kan sikre et velfungerende velfærdssamfund med plads til alle og hvor dem med særlige behov får den hjælp, de har brug for.
Indholdet i teltet er arrangeret af 12 af vores medlemmer, som sammen og hver for sig sætter fokus på en lang række relevante problemstillinger og vigtige samfundsspørgsmål. Dertil har vi inviteret en håndfuld gæstearrangører, der låner scenen til spændende arrangementer om lørdagen.
Vi skyder festen i gang i Velfærdsteltet torsdag den 11. juni kl. 10.30, hvor vi inviterer til åbningsreception med kaffe, kage og formiddagshygge med Selveje Danmark og vores medlemmer.
Torsdag aften er Selveje Danmark vært for vores Velfærdschili, hvor alle medlemmer er velkomne. I år krydrer vi den lækre chili con/sin carne med et musikalsk indslag af kunstneren Alma Blichfeldt.
For at tilmelde dig Velfærdschili – klik her.
For at se og læse mere om det fulde program i Velfærdsteltet – klik her.
Folkemødet afholdes den 11.-13. juni 2026 i Allinge på Bornholm, og du finder Velfærdsteltet (J21) på Kæmpestranden.
Håber, vi ses!