Det er med enorm ærgrelse, at vi i Selveje Danmark har besluttet at aflyse en række større arrangementer for at forebygge spredning af coronavirus/COVID-19.
Da Selveje Danmark er en organisation, hvor mange af vores medlemmer i det daglige arbejder med nogle af de allermest sårbare borgere- fysisk såvel som psykisk, kan vi ikke forsvare at samles i større flok, ikke hvis der bare er den mindste risiko forbundet hermed.
Vi er rigtig kede af situationen, men tænker at det er det eneste rigtige at gøre – de nuværende omstændigheder taget i betragtning.
Aflysning af Selveje Danmarks årsdag 2020 med mere
Aflysningerne omfatter på nuværende tidspunkt:
Selveje Danmarks årsdag og generalforsamling 2020 den 23. og 24. april
Friplejenetværk den 16. marts kl. 13.00-16.00
Ledernetværk med psykolog Dorthe Birkemose den 22. og 24. april.