Efter arbejdsmiljøloven skal valgte arbejdsmiljørepræsentanter gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Det skal sikre en god forståelse for rollen som arbejdsmiljørepræsentant, for samarbejdet på området, og for hvordan udfordringer kan håndteres. Og alt det giver jo meget mere mening, hvis det sker med afsæt i den virkelighed man møder i den selvejende organisation på social- og velfærdsområdet. Vi har derfor i dialog med både medlemmer og DA valgt at sammensætte vores egen arbejdsmiljøuddannelse, og udbyde den specifikt til medlemmer af Selveje Danmark til en ganske konkurrencedygtig pris.
I forlængelse af arbejdsmiljøuddannelsen, stiller arbejdsmiljøloven også krav om at arbejdsmiljøorganisationen årligt tilbydes 1 ½ dags suppleringskurser. Også her vil vi arbejde på at kunne tilbyde gode og målrettede alternativer, hvilket i efteråret vil handle om konflikthåndtering og den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Invitationer til disse vil blive udsendt senere.
Der er aktuelt planlagt 2 forløb af arbejdsmiljøuddannelsen.
- Det første 2., 3. og 16 juni i København
- Det andet i Vejle 24. og 25. august samt den 9. september.
Vi i Selveje Danmark håber, at I vil tage godt imod initiativet.
Læs invitationen og få mere viden om indhold og tilmelding - klik her