Selveje Danmark inviterer til årsmøde og 10-års jubilæum

Selveje Danmark inviterer alle medlemmer til årsmøde d. 14.-15. september, og vi håber at se rigtig mange af jer. Vi vil i år fejre, at Selveje Danmark har 10-års jubilæum. Du kan derfor forvente et særligt program, der stiller skarpt på det unikke ved selvejet.

I forbindelse med Selveje Danmarks 10-års fødselsdag udgiver vi en bog om det unikke ved selvejende organisationer. Det kan du se branchedirektør, Jon Krog, fortælle mere om ved at klikke her.

I bogen peger vi på fire aspekter, som vi mener er helt unikke for det selvejende. De vil også være omdrejningspunktet for årsmødet: 

  • Selvejet som formålsdrevet 
  • Ledelse i selvejet 
  • Selvejet som not-for profit 
  • Selvejet som pioner på velfærdsområdet 

Årsmødet rykker til Aarhus 
Årsmødet er blevet så stor en succes, at vi er blevet for mange til at være på Munkebjerg Hotel i Vejle. Derfor rykker vi i år til Århus, hvor Centralværkstedets smukke selskabslokaler danner rammerne for årsmødet.

Centralværkstedet ligger et stenkast fra Århus Banegård og med få minutters gang fra både Hotel Comwell og Scandic, hvor alle har mulighed for at overnatte.     

Du kan se Centralværkstedet ved at klikke her.

Tilmelding
Årsmødet er forbeholdt Selveje Danmarks medlemmer. Man kan tilmelde sig fire forskellige moduler:

  • Begge dage inkl. middag og overnatning. Pris: kr. 2.400 ex moms
  • Den 14. september m. middag (uden overnatning). Pris: kr. 1.300 ex moms
  • Den 14. september u. middag (uden overnatning). Pris: kr. 800 ex moms
  • Den 15. september. Pris: kr. 650 ex moms

Der er tilmeldingsfrist d. 10. august 2023.

Læs mere om årsmødet – klik her.