Selveje Danmark inviterer til webinar om etablering af whistleblowerordning

Lov om beskyttelse af whistleblowere indebærer, at der senest i december 2023 skal etableres whistleblowerordninger på en lang række ikke-offentlige og offentlige arbejdspladser til indberetning af oplysninger om alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold.

I Selveje Danmark arbejder vi på – hvis interessen er stor nok – at etablere en whistleblowerordning, som vores medlemmer kan vælge at tilslutte sig. Derfor inviteres alle medlemmer til et webinar den 25. april kl. 14.30.

På webinaret vil branchedirektør, Jon Krog, fortælle om kravene til etablering af en whistleblowerordning, samt hvilken model Selveje Danmark påtænker at etablere.  

Webinaret henvender sig til Selveje Danmarks medlemmer. Det er uforpligtende at deltage.

For tilmelding til webinaret: Se evt. invitation udsendt d. 31.03.2023 eller skriv en mail til tilmelding@selveje.dk

Læs mere om whistleblowerordninger på ikke-offentlige arbejdspladser – klik her.