15
apr 2019
I et debatindlæg i Altinget af Jon Krog, branchedirektør i Selveje Danmark, belyses nogen af de udfordringer, som affødes ved lange ophold på herberg. Der er rift om pladserne på landets herberg og forsorgshjem. Skønt det giver rigeligt med arbejde til de tilbud, der arbejder med hjemløse, er den store efterspørgsel hverken gavnligt for borgere eller for tilbuddene. En plads på et forsorgshjem eller herberg er tænkt som en kortvarig løsning på en akut opstået krise, men i realiteten ender mange borgere med at opholde sig i længere tid. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 37 procent af borgerne på et herberg eller forsorgshjem tilbragte mere end 120 dage i tilbuddet i 2017. Den stigende antal hjemløse i storbyerne er med til at lægge pres på borgere og opholdssteder.
Selveje Danmark efterspørger tværministeriel løsning
I tilgift kæmper en del af borgerne med tunge problemstillinger såsom misbrug og psykiske lidelser oven i hjemløshed, som forøger kompleksiteten i borgernes behov og kan presse sikkerhed for andre beboer og opholdsstedets personale. Det betyder også, at en del borgere med lange ophold ikke får den rette hjælp til at tackle problemer, som ligger ud over deres hjemløshed.
I tilgift kæmper en del af borgerne med tunge problemstillinger såsom misbrug og psykiske lidelser oven i hjemløshed, som forøger kompleksiteten i borgernes behov og kan presse sikkerhed for andre beboer og opholdsstedets personale. Det betyder også, at en del borgere med lange ophold ikke får den rette hjælp til at tackle problemer, som ligger ud over deres hjemløshed.
Der kan være mange grunde til det øgede antal hjemløse. En af de væsentlige grunde er, at der er mangel på billige boliger i de store byer. Den problemstilling må løses med en tværministeriel satsning, hvor boligministeren inddrages, foreslår Selveje Danmark.
Kræver en forsigtig ændring
En anden væsentlig årsag til presset på herbergerne kan være den nuværende finansieringsform, hvor staten refunderer halvdelen af kommunens udgifter til ophold på en boform. En stor gruppe af de borgere, der i dag opholder sig på herberg, burde i realiteten være visiteret til et socialpædagogisk opholdssted (servicelovens § 107 og 108), der arbejder mere målrettet og langsigtet med for eksempel misbrug og psykisk sygdom.
En anden væsentlig årsag til presset på herbergerne kan være den nuværende finansieringsform, hvor staten refunderer halvdelen af kommunens udgifter til ophold på en boform. En stor gruppe af de borgere, der i dag opholder sig på herberg, burde i realiteten være visiteret til et socialpædagogisk opholdssted (servicelovens § 107 og 108), der arbejder mere målrettet og langsigtet med for eksempel misbrug og psykisk sygdom.
Men statsrefusionen gives kun i forhold til krisecentre og herberg. Det betyder samtidigt, at kommunen ved gennemførelsen af sådan en visitation også påtager sig det fulde økonomiske ansvar.
Ifølge Altinget overvejer Finansministeriet at ændre takststrukturen, så statsrefusion til kommunerne gradvis udfases, jo længere tid borgeren opholder sig på tilbuddet. Selveje Danmark mener, at en sådan ændring skal gennemføres med stor forsigtighed. Vistnok kan ændringen betyde, at flere udsatte visiteres til mere målrettede tilbud, som kan i højere grad tage hånd om udfordringerne, men det kan samtidig betyde, at på grund af blandt andet manglen på billige boliger, vil en stor gruppe borgere fortsat hænge fast i hjemløshed. I værste fald kan det resultere i en økonomisk udhuling af hjemløseområdet i kommunerne, hvor opholdsstederne får endnu færre penge til deres arbejde, hvilket betyder, at de hjemløse får en ringere indsats.
Undersøgelse viser, at midler går til administration
En stor del af debatten handler om stigende udgifter, og der peges helt relevant på forhold i vores omverden som manglende boliger og incitamentsstrukturer.
En stor del af debatten handler om stigende udgifter, og der peges helt relevant på forhold i vores omverden som manglende boliger og incitamentsstrukturer.
Dette er dog ikke hele svaret. I 2018 gennemførte Selveje Danmark en undersøgelse af økonomien i en lang række herberg, der viste, at særligt landets to største kommuner har indlagt meget høje administrationsomkostninger, som ofte ligger på mellem 20 og 30 procent, i taksterne for at bo på et herberg.
Det skal ses i lyset af, at administrationsomkostningerne på det øvrige sociale område i kommunerne er på under ti procent, på de selvejende tilbud typisk på fem-seks procent og på dagtilbud i mange kommuner på omkring to procent.
Der skal ikke spekuleres i, hvorfor kommuner indlægger så høje administrationsudgifter på netop dette område, for uanset hvilken årsag der ligger bag, så er resultatet det samme: nemlig at en ikke ubetydelig del af de midler, der afsættes til for eksempel hjemløshed, slet ikke går til de hjemløse borgere men til den kommunale administration.
En ændring i takststrukturen for boformer og herberger bør derfor ikke stå alene, men må ledsages af et krav om fuld økonomisk gennemsigtighed, en styrket kontrol og for eksempel et krav om, at alle tilbud − offentlige såvel som ikke-offentlige − hvert år skal aflevere et revideret årsregnskab.