Vi har et fælles ansvar for at sikre, at ingen børn og unge bliver tabt i systemet, når de har allermest brug for hjælp.
Det var også en central ambition i den politiske aftale Børnene Først fra 2021. Men de seneste afsløringer om akutanbringelser er blot endnu et bevis på, at gode ambitioner og rettigheder ikke er nok.
Kort før årsskiftet kunne man læse, at flere kommuner undlader at orientere socialtilsynene, når de akutanbringer børn og unge i tilbud, der ikke er godkendt til anbringelse. Og senest har man kunne læse om endnu et tilfælde, hvor en 16-årig dreng er blevet anbragt akut i et ikke-godkendt tilbud. Den 16-årige dreng blev placeret i en varetægtsfængslet mands lejlighed, og socialtilsynet blev først orienteret herom, da drengens mor slog alarm og kontaktede tilsynet.
Det er ikke bare et alvorligt brud på loven, men også en praksis, der kan få vidtgående og langvarige konsekvenser for børn og unge, der i forvejen befinder sig i en sårbar og udsat position.
Men problemet er todelt. For ja, det er kommunernes ansvar at overholde loven, og det ansvar har de svigtet.
Men problemets anden del er mindst lige så bekymrende. For hvorfor er det overhovedet muligt at anbringe børn og unge i ikke-godkendte tilbud i op til seks uger?
Et hul i lovgivningen
Akutanbringelser er en alvorlig og indgribende indsats. Derfor er det også afgørende, at børn og unge, der anbringes akut, mødes med den rette faglighed og kvalitet. Det er helt fundamentalt for, at en anbringelse og en indsats lykkes.
Et ikke-godkendt tilbud leverer ikke nødvendigvis dårlig kvalitet. Men det er dybt problematisk, at vi ikke ved det.
I bedste fald får barnet eller den unge en indsats, der hjælper dem godt videre i livet. I værste fald udvikler barnet eller den unge større og mere komplekse problemer, fordi de modtager en forkert eller utilstrækkelig indsats. Og det er dyrt både menneskeligt og økonomisk.
I Selveje Danmark ser vi det derfor som et hul i lovgivningen, når et barn eller en ung, der befinder sig i en så alvorlig situation, kan anbringes i et tilbud, hvor hverken faglighed eller kvalitet er kendt eller dokumenteret.
En investering, der betaler sig
Vi er ikke blinde for, at økonomi og ressourcer presser kommunerne. Men vi kan ikke understrege nok, at det ikke er en besparelse at anbringe børn og unge i ikke-godkendte tilbud.
Tværtimod er det en kortsigtet løsning, der kan risikere at få langvarige konsekvenser både for barnet, den unge og for den kommunale økonomi.
Hvis vi ønsker at skabe reel forandring, skal vi investere i børnenes og de unges fremtid. Det handler om at sikre deres retssikkerhed, styrke kvaliteten på området og skabe stabile og trygge rammer for deres liv.
Selveje Danmark opfordrer derfor politikerne bag aftalen Børnene Først til at sætte sig sammen i aftalekredsen og tage fat i de hængepartier, som vi stadig venter utålmodigt på, bliver sat i gang. Vi bidrager gerne til arbejdet.
Men der skal handles nu. For som det er nu, koster det børnene, de unge, deres familier og samfundet dyrt.
Læs debatindlægget i sin helhed – klik her.