Ønsker du at få gode råd med på vejen omkring den konstruktive dialog med kommunerne om genberegning af takster på ældreområdet? Så har du nu mulighed for at deltage i Dansk Erhverv og Selveje Danmarks webinar om takstafregning d. 26. juni fra kl. 9:00-10:30 på Teams. Samtidig kan du blive klogere på, hvordan Dansk Erhverv og Selveje Danmark politisk arbejder for at sikre en fair afregning på tværs af kommunerne.
Tony Bech, branchedirektør i Velfærd & Samfund byder velkommen til en dag med fokus på taksterne. Herefter vil Morten Jung, markedschef, OPS, Dansk Erhverv og Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark dykke ned i det politiske arbejde for fair afregning. Dernæst vil Christian Hallenberg, chefkonsulent, Advokat, Arbejds- og ansættelsesret, Dansk Erhverv, gennemgå det kommunale forlig på SOSU-området og slutteligt vil Christian Lund Hansen, chefkonsulent, Dansk Erhverv, fortælle om genberegning af takster samt hvordan man indgår i en god dialog med kommunerne.