Selveje Danmark takker for et forrygende Folkemøde

Selveje Danmark takker for et vellykket Folkemøde. Sammen med 14 medlemmer havde Selveje Danmark Velfærdsteltet, der skabte rammen for en lang række debatter, der på forskellig vis satte fokus på, hvordan vi som samfund skaber indsatser af høj kvalitet, får mennesker i sårbare situationer videre i livet og får mest velfærd for pengene.

Velfærdsteltet var godt besøgt og bød på mange spændende og vigtige debatter. Der blev bl.a. debatteret sugardating blandt unge, en værdig ældrepleje, bedre velfærd til social udsatte LGBT+ personer, og hvordan vi sikrer selvbestemmelse, valgfrihed og værdighed i 10-årsplanen for psykiatrien. Det fulde program for Velfærdsteltet kan du finde her.

Vi vil nu sammen med de deltagende medlemmer gennemføre en grundig evaluering af både optakt og afvikling. Med udgangspunkt i den evaluering vil vi kunne arbejde på, at Velfærdsteltet på Folkemødet 2023 bliver mindst lige så godt. Så alle jer, der måtte sidde og tænke, at det kunne være spændende at være med – vi sender en invitation på den anden side af sommerferien, når vi så småt påbegynder planlægningen. 

Nedenfor kan I se stemningsbilleder fra de tre dage.