ATP udsender i disse dage breve til samtlige virksomheder og organisationer med erhvervsuddannet personale. Desværre har man i modellen slet ikke taget hensyn til en række af de forhold, der gælder for organisationer på det selvejende område.
Modellen, der er udarbejdet, handler helt kort om, at man vil præmiere de virksomheder og organisationer, der løfter deres del af uddannelsesopgaven i forhold til erhvervsuddannelserne, og omvendt ”straffe” de der ikke gør. Som udgangspunkt er det naturligvis en anerkendelsesværdig indsats, da vi alle har behov for at kunne ansatte erhvervsuddannede medarbejdere – også i fremtiden.
Modellen straffer selvejende
Men desværre så er der i forhold til en lang række selvejende organisationer på velfærdsområdet, en række problemer, der gør, at modellen kun kommer til at virke med sit element af straf. Lad mig bare pege på tre forhold, der for en række selvejende organisationer gør ordningen meget problematisk.
– For det første er der en række store organisationer med driftsoverenskomster med kommuner, overenskomster der betyder, at de pågældende organisationer godt nok både betaler for og gennemfører en lang række praktikforløb, men hvor det på papiret ser ud som om, eleverne er ansat af kommunen. Dermed bliver det kommunen, der høster gevinsten, mens den selvejende organisation risikerer at blive straffet, som om de intet gjorde.
– For det andet er der en række tilbud, som slet ikke kan blive godkendt som praktikplads. Dermed handler det jo ikke om manglende vilje men i langt højere grad om størrelsen, sammensætningen af medarbejdere og arbejdet i den konkrete organisation.
– For det tredje finder vi blandt non-profit organisationerne en stor gruppe socialøkonomiske virksomheder. Det er organisationer, der på en række områder gør en kæmpe indsats for at ansætte mennesker, der ellers vil være langt fra arbejdsmarkedet. Det kan være i flexjob, i virksomhedspraktik, eller i andre former for beskæftigelse, hvor man samtidig tager højde for den enkeltes muligheder og begrænsninger. De organisationer har typisk ikke det samme fokus på og energi til også at etablere praktikpladser. De gør med andre ord en stor indsats for almenvellet – de gør bare den (i denne kontekst) forkerte indsats, og straffes som om de intet gjorde.
Samarbejde med Dansk Erhverv for at løse problemet
Selveje Danmark har løftet problemet overfor Dansk Erhverv, der sammen med Selveje Danmark søger et finde løsninger, men det er – trods de åbenbare urimeligheder – en vanskelig problemstilling.
Klag over urimelige opkrævninger
Selveje Danmark må derfor også anbefale, at man som organisation gennemgår det materiale, man modtager fra ATP, og såfremt det ikke lader sig gøre at opfylde det krav til etablering af praktikpladser, som ATP lægger op til, så bør man gøre ATP opmærksom på dette i form af en klage over opkrævningen. Det er ikke sikkert, at den klage vil føre til noget – men hvis vi ikke klager og gør opmærksom på, at man har lavet en ordning uden at sætte sig ind i den virkelighed, i hvilken ordningen skal virke, så sker der med sikkerhed ikke noget.