Socialøkonomiske virksomheder kan bygge bro mellem lokal ansvarlighed og verdensmålene

Når socialøkonomiske virksomheder støtter lokale initiativer, bidrager det også til at indfri verdensmålene. Problemet er, at det er ikke alle, der er klar over det. Det sætter Selveje Danmark fokus på i et debatindlæg i Altinget.  

Debatindlæg bragt i Altinget d. 24. maj 2023

Selveje Danmark: Socialøkonomiske virksomheder kan bygge bro mellem lokal ansvarlighed og verdensmålene 

Danske virksomheder har gennem mange år arbejdet med CSR eller samfundsansvar – reelt længere end vi faktisk har kendt til begrebet.

Man har måske støttet i lokalområdet, hjulpet mennesker der stod lidt udenfor eller givet donationer til fattiggården, plejehjemmet, børnehaven.

Det har været drevet af en række forskellige hensyn, men over dem alle har formentlig svævet et ønske om at bidrage til at gøre lokalsamfundet til et lidt bedre sted at leve og drive virksomhed – også kaldet lokal ansvarlighed eller CSR.

Værdiskabelse og socialt ansvar hænger tæt sammen
En analyse fra Dansk Erhverv fra juni 2021 viser, at 78 procent af danske virksomheder arbejder med sociale forhold og medarbejderforhold.

39 procent arbejder med diversitet og inklusion fra kanten af arbejdsmarkedet.

Analysen er repræsentativ for Dansk Erhvervs medlemmer på tværs af størrelse og brancher. Det betyder, at de pågældende virksomheder blandt andet arbejder med verdensmål 8. Her er to af delmålene at bidrage til fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde med lige løn og at hjælpe flere unge i arbejde, uddannelse og træning.

Problemet er, at det er ikke alle, der er klar over det.

Samme analyse viser nemlig også, at tre ud af ti virksomheder siger, at de ikke arbejder med verdensmålene. Når adspurgt hvorfor, svarer halvdelen, at det skyldes at de primært opererer i Danmark.

Der er med andre ord et oplevet gab imellem de CSR-aktiviteter, der gavner lokalt, og den måde vi forstår verdensmålene på.

Det er en skam, for værdiskabelse og socialt ansvar er ikke hinandens modsætninger. Faktisk er der mange gode eksempler på virksomheder, som har gjort en positiv forskel ved at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder.

Det unikke DNA
Socialøkonomiske virksomheder er kendetegnet ved at være virksomheder, der inddrager udsatte grupper, der normalt ville have svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det stærke sociale fokus gør, at de socialøkonomiske virksomheder har verdensmålene som del af deres kerneforretning.

Det unikke DNA kan gøre samarbejde til en gevinst for såvel socialt udsatte og borgere på kanten af arbejdsmarkedet som for kommercielle virksomheder.

Det gør en forskel for mennesker med autisme i Danmark, når Novo Nordisk køber IT-løsninger hos Specialisterne eller Special Minds.

Det skaber ægte jobs for mennesker med et synshandicap, når virksomheder som Copenhagen Coffee Lab eller MUJI indgår partnerskaber med Blindes Arbejde.

Det inkluderer mennesker langt fra arbejdsmarkedet i vores arbejdsfællesskab, når Danmarks Radio overdrager kantinedriften til GLAD mad.

Alle er de socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for et bestemt formål, og udover at bidrage til at løse specialiserede opgaver hos deres partnere, bidrager de til indfrielsen af verdensmål otte i Danmark.

Vi misser pointen med verdensmålene, hvis alt det gode, der foregår i lokalt regi, ikke også forstås i kontekst af målene. Verdensmålene kan omfatte såvel det globale som det lokale og handler både om at løse fælles globale udfordringer og om et velfungerende og inkluderende lokalmiljø, der hvor virksomheden ligger.

Det lokale og sociale ansvar er også rummet af verdensmålene.

For at læse artiklen i sin helhed – klik her.